Jura og forsikring i kolonihaven

A,   B,   C,   D,   E,   F,   G,   H,   I,   J,   K,   L,   M,   N,   O,   P,   R,   S,   T,  

U,   V,   Y,   Æ,   Ø,   Å,

A
Ankenævnet for Forsikring,     arbejdsskadeforsikring,     arbejdsskadeforsikring for haveforeninger,    
B
bestyrelsespost,     bolig (ukrænkelighed),     brugsret (og ejerskab),     brugsret (overdragelse),    
E
ejerskab (og brugsret),     erstatning (nabohjælp),
F
fejlvurdering (Forsikringen),     fogedforretninger,     forening (hvad er),     foreningsansvar (legepladser),     forsikring (fejlvurdering),     foreningsansvar (legepladser),     forpligtelser (overdragelse),     forsikringsdækning (gammel lås),     Forsikringsoplysningen,     frivilligt arbejde (skattepligt)
G
generalforsamlinger,     goodwill,     grillulykker,    gør-det-selv-arbejde,  
H
handelsregler (kolonihavehuse),     helårsbeboelse (ulovlig),     
I
indbo (overdragelse),     indbo (salg af),     indbrud (gammel lås),     
K
kapitalvinding,     kolonihavehuse (handelsregler),     kolonihavehuse (lån i),     kolonihavehuset (vinterhi),     kriminalitet,
L
legepladser (foreningsansvar),     lejeaftale (underskrift),     lån (i kolonihavehuse),     lås (gammel),  
M
medlemskab (noget om),     misligholdelsessager,     mistillid, 
N
nabohjælp (erstatning),     natophold,     natophold (ulovligt),     nyværdiforsikring,     
O
optagelse i haveforening,     overdragelse (indbo),     overdragelse (rettigheder/forpligtelser),  
P
penge under bordet,
R
retssager (salg af indbo),     rettigheder (overdragelse),       
S
skattepligt (frivilligt arbejde),    standardvedtægter,     stemmeret,    
T
trailer (udlån),     tvangsauktion (kolonihavehus),     tvangsauktion (bygning på lejet grund),     tyverisikring (vinduesbeslag),     
U
udlån (trailer),    ulovlig helårsbeboelse,     ulykkesforsikring (børn),     underskrift (lejeaftale), 
V
vinduesbeslag (tyverisikring),     vold (haveforeninger),

Retur til toppen

Lån i kolonihavehuse
Lån med sikkerhed i kolonihavehuse er blevet almindeligt i takt med de stigende priser på kolonihavehuse visse steder.
I Havebladet nr. 5/2005 har jeg nævnt, at pantsætning af et kolonihavehus kan finde sted, hvis en bank kræver sikkerhed for det lån der optages til køb af huset.
Forholdet til haveforeningen
Optagelse af lån til køb af et kolonihavehus er et privat anliggende for det enkelte medlem, som principielt er haveforeningen uvedkommende og bestyrelsen kan ikke forpligte haveforeningen ved dispositioner der har relation til medlemmers låneforhold.
Har en bank bevilget et lån, kræver banken normalt sikkerhed enten som et almindeligt lånepantebrev eller et ejerpantebrev, der lyses med sikkerhed i kolonihavehuset på den lejede havelod.
En sådan låneoptagelse har haveforeningen ingen indflydelse på. Det eneste bestyrelsen skal sikre sig er, at sælger ved et senere salg af huset leverer bevis for, at der ikke længere består en pantsætning, f.eks. ved sælgers fremlæggelse af tingbogsattest.
Når bestyrelsen ikke kan påtage sig medansvar for medlemmers låneoptagelse betyder dette, at bestyrelsen må afvise henvendelser fra banker med forskellige krav til haveforeningen i forbindelse med låneoptagelser.
Notering af transport
Det eneste der kan komme på tale er bestyrelsens notering af en evt. transport, som et medlem har givet sin bank på at modtage provenuet ved salg af huset. En sådan transport har bestyrelsen pligt til at notere, men bestyrelsen skal huske at forbeholde haveforeningens krav om fyldestgørelse for ethvert tilgodehavende hos medlemmet inden transporten opfyldes. Ved notering af en transport skal jeg anbefale at bestyrelsen hæfter en kopi af den underskrevne notering på lejeaftalen, så man er opmærksom på forholdet den dag, transporten bliver aktuel og skal opfyldes.
Eivind F. Kramme, Havebladet 1/2006

Retur til toppen

Én eller to underskrifter?
Én eller to underskrifter på Kolonihaveforbundets lejeaftaler giver stadig anledning til spørgsmål.
Årsagen til spørgsmål om én eller to underskrifter på Kolonihaveforbundets lejeaftaler er normalt ikke juridiske overvejelser, men i højere grad psykologiske.
Forholdet til haveforeningen
Fra haveforeningens side er det alt andet lige en fordel at kunne holde sig til to personer som forpligtede ifølge medlemskabet og lejeforholdet, det være sig ægtefæller, registrerede partnere, samboende, søskende eller andre der måtte ønske at være sammen om et kolonihavehus.
Stemmeretten
Stemmeretten på generalforsamlinger er knyttet til den lejede havelod med normalt én stemme pr. havelod. Er der to lejere må de indbyrdes finde ud af, hvordan stemmeretten skal benyttes.
Ægtefæller
Mange ægtefæller har et ønske om at de begge skal være parter i vigtige kontraktforhold. Det gælder især boligen, men også fritidshuset. For ægtefæller er der i Forbundets blå lejeaftale særlige regler om lejemålets overdragelse ved den ene ægtefælles dødsfald.
Uenighed mellem ægtefæller om ejerforholdet til et kolonihavehus i forbindelse med separation og skilsmisse skal haveforeningen ikke befatte sig med.
Overtager en af ægtefællerne kolonihavehuset ved skifte af fællesboet, registrerer haveforeningen dette i medlemsfortegnelsen og skal derefter ikke foretage sig videre.
Andre ejerforhold
Ønsker den ene af to lejere at afhænde sin anpart i et kolonihavehus, er deres indbyrdes økonomiske afvikling haveforeningen uvedkommende. Haveforeningen bør derfor ikke iværksætte vurdering og anden overdragelsesprocedure ved interne ændringer i ejerforhold til kolonihavehuse. 
Det er vigtigt at mærke sig, at den tilbageblevne lejer ikke har ret til at få medtaget en ny medejer på lejeaftalen, heller ikke en ægtefælle. Tilsvarende har den lejer, der udtræder, heller ikke ret til at overdrage lejemålet til andre.
Eivind F. Kramme, Havebladet 2/2006

Retur til toppen

Tvangsauktion
Tvangsauktion af et kolonihavehus KAN komme på tale. Her fortælles nærmere om årsager til tvangsauktion og vilkår for auktionskøber.
Det har altid været muligt at tinglyse pant i en bygning på lejet grund, hvor tinglysning i disse tilfælde er knyttet til selve kolonihavehuset og ikke den lejede havelod.
Pantsætning
Pantsætning af et kolonihavehus finder f.eks. sted, hvis en bank kræver sikkerhed for et lån der optages til køb af huset.
Misligholdelse
Hvis ydelser på banklånet ikke betales til forfaldstid, kan banken opsige lånet og søge sig fyldestgjort ved at fremsætte begæring overfor fogedretten om salg af kolonihavehuset på tvangsauktion.
Regler om tvangsauktion over fast ejendom finder vi i Retsplejeloven, der også gælder for tvangsauktioner over kolonihavehuse.
Haveforeningens stilling
Forud for en tvangsauktion er der ofte også tale om misligholdelse over for haveforeningen, f.eks. manglende betaling af haveleje og en misrøgtet havelod.
Inden tvangsauktionen modtager haveforeningens bestyrelse en skriftlig anmodning fra den advokat, der har begæret auktionen om at oplyse, hvad haveforeningen har til gode vedrørende pågældende havelod, herunder skyldig haveleje, rykkergebyrer, bøder m.v.
Man skal særligt være opmærksom på, at de advokatomkostninger haveforeningen har afholdt i forbindelse med misligholdelsen over for haveforeningen ikke kan anmeldes til dækning udenfor budsummen. Disse omkostninger må derfor afholdes af haveforeningen, da inddrivelse hos skyldneren normalt ikke er mulig.
Vilkår for auktionskøber
Haveforeningen har ingen indflydelse på, hvor stort et lån banken får lyst pant for og dermed bankens tilgodehavende ved tvangsauktionen. 
Over for auktionskøber kan bestyrelsen derimod håndhæve bestemmelser i haveforeningens vedtægter om betingelser for opnåelse af medlemskab, herunder bopælskrav m.v., og bestyrelsen kan også kræve, at haveforeningens og Kolonihaveforbundets vurderingsregler bliver overholdt. Dette gælder ikke kun en lysthaver, der byder på auktionen og får hammerslag men også en panthaver, der vælger selv at overtager pantet som højstbydende med henblik på videresalg. 
Hvis banken overtager huset, kan bestyrelsen pålægge banken at sælge inden 4 uger til en person, der lovligt kan opnå medlemskab af haveforeningen. Efterkommer banken ikke dette pålæg giver bestyrelsen banken meddelelse om, at genudlejning og salg finder sted på bestyrelsens foranledning. 
Eivind F. Kramme, Havebladet 5/2005

Retur til toppen

Er boligen ukrænkelig?
Ja, boligen er ukrænkelig siger grundloven, hvis ikke en retskendelse fastslår, at den ikke er det alligevel.
Dette grundprincip gælder som udgangspunkt også for et kolonihavehus, men ikke den lejede havelod.
Nødværge
En helt ekstraordinær situation kan gøre det nødvendigt for bestyrelsen eller andre at skaffe sig adgang til et kolonihavehus for at afværge fare for ødelæggelse f.eks. ved brand, vandskade eller lign.
Det samme gælder kolonihavehuse der må anses for at være forladt af ejeren hvor bestyrelsen vurderer, at sundhedsmæssige hensyn gør det påkrævet at få fjernet f.eks. et køleskab, der har udviklet sig til en giftbombe. Ofte er forladte kolonihavehuse rene rottereder, der også gør indgreb nødvendig.
Retligt er den slags indtrængen i kolonihavehuset lovlig nødværge, hvor bestyrelsen ikke kan gøres ansvarlig. Det må tværtimod antages at bestyrelsen i disse tilfælde har en handlepligt.
Havelodden
Havelodden som sådan er ikke omfattet af grundlovens beskyttelsesbestemmelse. Lejeren er beskyttet af lejeaftalen, der i sit væsentligste indhold giver lejeren eneret til at bruge havelodden på de i øvrigt aftalte lejevilkår. Bliver disse vilkår ikke overholdt f.eks. ved at lejeren lader havelodden henligge som naturreservat eller i anden misrøgtet stand, er bestyrelsen beføjet til at gribe ind og sætte haven i stand for lejerens regning, hvis lejeren ikke har efterkommet påkrav om at få bragt haven i sømmelig stand. Beføjelsen til den slags indgreb på en havelod er retligt begrundet i ejerforholdet til havelodden og lejekontraktens bestemmelser om haveloddens pasning og pleje.
Eivind F. Kramme, Havebladet 4/2005

Retur til toppen

Når huset er nyværdiforsikret
Selvom huset er nyværdiforsikret, er det ikke altid, man får fuld erstatning
Stort set alle huse er i dag nyværdiforsikret. Det betyder, at huset er forsikret op til værdien af et tilsvarende nyt hus. Alligevel kan man ikke altid regne med at få fuld erstatning.
Når huset er nyværdiforsikret, betyder det, at en skade normalt vil blive gjort op til det beløb, det koster at genoprette det beskadigede med samme byggemåde. Mange husejere er da også af den overbevisning, at de med et nyværdiforsikret hus altid er sikret fuld erstatning, når skaden er sket. Sådan vil det normalt også fungere, når der er tale om et nyere og vel vedligeholdt hus. Er der derimod tale om et ældre eller et dårligt vedligeholdt hus, har flere sikkert oplevet, at de selv måtte betale en del af den samlede skadeudgift. Godt nok står der i mange forsikringsbetingelser, at f.eks. slid og ælde kan betyde mindre erstatning, men det betyder ikke nødvendigvis, at man har læst eller forstår det, forsikringsselskabet har skrevet.
To forskellige opgørelsesmåder
Når erstatningen for et nyværdiforsikret hus skal udregnes, er der i princippet to forskellige måder, der bliver brugt, alt efter hvor man er forsikret. Nogle forsikringsselskaber arbejder med en 30 %-værdiforringelsesregel, mens andre selskaber bruger de afskrivningstabeller, de har indført i deres forsikringsbetingelser. 
Man regner først ud, hvad det her og nu vil koste at genoprette det beskadigede med samme byggemåde. Det giver nyværdiprisen for skaden. Derefter ses på, om der er forhold, der gør, at der skal ske fradrag i erstatningen. 
Afskrivningstabeller
Hos de forsikringsselskaber, der bruger afskrivningstabeller, sker der fradrag i erstatningen, hvis noget af det beskadigede er nævnt i afskrivningstabellerne og samtidig har en alder, så værdien skal nedskrives til en procentdel af nyværdiprisen.
Eksempel:
Et 12 år gammelt køkken udbrænder, og nyværdierstatningen er beregnet til 60.000 kr. Men i afskrivningstabellen for hårde hvidevarer kan man læse, at værdien af de 12 år gamle hvidevarer er 47 % af nyværdiprisen inkl. montering. 
Koster hvidevarerne inkl. montering 15.000 kr., er dagsværdien nu 47% af 15.000 kr. eller 7.050 kr. Her mister man altså 7.950 kr., og den samlede erstatning bliver herefter: 

Retur til toppen
30 %-værdiforringelsesreglen
Hos de forsikringsselskaber, der bruger den såkaldte 30 %-værdiforringelsesregel, er betingelsen for nyværdierstatning, at værdien af det beskadigede umiddelbart før skaden mindst skal have udgjort 70 pct. af det beskadiges nyværdi. Er værdien på grund af slid og ælde mindre, vil den endelige erstatning svare til den værdi, det beskadigede havde lige umiddelbart, inden skaden skete. Det kaldes dagsværdien.
Først regner man ud hvad nyværdiprisen for det skaderamte er, og bagefter beregner man dagsværdien. Viser det sig nu, at dagsværdien er mindre end 70 % af nyværdien, bliver skaden erstattet efter dagsværdi.
Eksempel:
En mindre tilbygning brænder helt ned. Regnestykket kan se således ud:

Retur til toppen
For at få nyværdierstatning på de 190.000 kr. skal dagsværdien af den ødelagte tilbygning mindst udgøre 70% af 190.000 kr. svarende til 133.000 kr. Her er dagsværdien beregnet til 144.000 kr., og tilbygningen erstattes med nyværdien.
Bemærk i øvrigt, at det er det samlede regnestykke for hele skaden, der afgør, om der skal ske værdiforringelse. At taget har en dagsværdi, der er mindre end 70 % af nyværdien for et tilsvarende tag, er altså uden betydning. 
Havde der i stedet været en stormskade, der blæste taget af, og der kun skulle laves tagarbejde, ville erstatningen ikke blive nyværdiprisen på 50.000 kr., men i stedet dagsværdiprisen på 30.000 kr. For at have udløst en nyværdierstatning, skulle dagsværdien her mindst have været på 35.000 kr. (70 % af 50.000 kr.). 
Levetidstabeller er vejledende
Når forsikringsselskaberne skal vurdere dagsværdien på bygningsdele bruger de ofte vejledende levetidstabeller, der viser, hvor lang gennemsnitslevetiden er for en given bygningsdel. På den måde er det lettere at beregne, hvor meget prisen for en bygningsdel eventuelt skal nedskrives med i forhold til nyværdiprisen. Men selv om forsikringsselskaberne har levetidstabeller og bruger dem, vil det altid være sådan, at det skal være en konkret vurdering på skadestedet, der afgør den endelige beregning af et eventuelt fradrag for værdiforringelse. Og her bliver der selvfølgelig taget hensyn til, hvor godt eller hvor dårligt et hus er vedligeholdt. 
I sin yderste konsekvens betyder det for den omhyggelige husejer, at hans ældre hus kan være så godt vedligeholdt, at det i princippet kan være endda yderst vanskeligt at gøre værdiforringelse gældende i tilfælde af en større skade på hans hus.
På www.forsikringsoplysningen.dk kan du læse mere om opgørelse af bygningsskader og levetidstabeller under punktet "Forsikringstyper/fritidshusforsikring".
Christian Skødt, Havebladet 4/2005

Retur til toppen

Vold i haveforeningen
Det sociale samliv i kolonihaven er af stor betydning for kolonihavefolket. I mangfoldigheden af kolonihaveejere kan der ikke undgå at dUkke tilfælde op med uacceptable sociale tilpasningsvanskeligheder, som f.eks. personer, der ikke mener at samtalen og argumentet er tilstrækkeligt i en udveksling af meninger.
Jeg har mødt problemet i en sag om eksklusion af et voldeligt medlem i en haveforening.
Hvad er vold?
Spørgsmålet krævet ingen juridisk udredning. Vi ved alle hvad vold er. Når problemet opstår, er de færreste i tvivl om, hvad der er foregået.
Hvordan bør en bestyrelse forholde sig i den slags sager?
I den nævnte sag var det min anbefaling til bestyrelsen at håndtere det anmeldte voldstilfælde ud fra den principielle grundholdning, at vold er vold, og udøvelse af vold første gang er en gang for meget!
En bestyrelse bør aldrig gå ind i en vurdering af voldens karakter og omfang. Det bør man lade parterne klare, hvis det er det, de vil.
Beviser
Når tilfælde af vold anmeldes til bestyrelsen ved en bevisfast klage, bør bestyrelsen omgående tage skridt til gennemførelse af eksklusion af pågældende voldelige medlem. Det retlige grundlag herfor er, at sådan adfærd er en grov krænkelse af forenin,gens formål og orden.
Normalt kræver gennemførelse af eksklusionen generalforsamlings godkendelse af bestyrelsens beslutning.
I den sag, hvor jeg var juridisk rådgiver for bestyrelsen, vedtog en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling ikke at godkende bestyrelsens beslutning om eksklusion.
Sådan er spillets regler også.
Naturligvis skal pågældende medlem have mulighed for at forsvare sin adfærd for haveforeningens øverste myndighed. Generalforsamlingens underkendelse af bestyrelsens beslut ning var ikke et nederlag for bestyrelsen, men et udtryk for, at bestyrelsen med konsekvens og handlekraft havde reageret på uacceptabel voldelig adfærd fra et medlems side. Også i samfundet udenfor kolonihaverne sker det, at voldsmænd går fri for domfældelse.
Et godt signal
En bestyrelse skal beskytte kolonihavens sociale samlivsværdier og i bevisfaste voldstilfælde reagere konsekvent som i det beskrevne tilfælde.
En klar afvisende holdning til voldelig adfærd i haveforeningen er et godt signal for respektabelt samliv. 
Eivind F. Kramme, Havebladet 5/2000

Retur til toppen

Noget om stemmeret
For det første
Hvis et ægtepar ikke kan blive enige og der kun er en stemme. - Dette problem kan kun løses ved at ægtefællerne bliver enige, da der jo kun kan afleveres en stemme.
For det andet
Får en samlever efter 2 års samliv automatisk en stemme hvis der er to stemmer pr. have. - Nej, det kræver at samleveren kommer på lejekontrakten.
For det tredje
Har et myndigt barn stemmeret, såfremt der kun er en forælder, og der er 2 stemmer pr. havelod. - Nej, det kræver at barnet kommer på lejekontrakten.
For det fjerde
Hvis to ægtefæller lejer hver sin have, har hver ægtefælle så en, respektive 2 stemmer. Udgangspunktet er, at en familie kun må være lejer af en have, se bl.a. standardvedtægtens § 3.4. Hvis et ægtepar alligevel er lejer af 2 havelodder, er svaret, at de hver har en respektive 2 stemmer.
For det femte
Kan man stemme, såfremt det der stemmes om vedrører en selv eller ens havelod. Svaret er, at man godt kan stemme i disse tilfælde, selv når det drejer sig om ens egen eksklusion.
Generelt bør man i vedtægten skrive så enkelt som muligt om stemmeret, da man alligevel ikke kan tage højde for alle situationer, og så overlade problemerne til dirigenten om at tage stilling i de konkrete situationer.
Mads Kofod, Havebladet 2/2000 (redigeret i forhold til opr. indlæg)

Retur til toppen

Noget om medlemskab
Inden jeg kommer ind på dette emne i kolonihavesammenhæng skal det understreges, at min opfattelse ikke nødvendigvis deles af forbundsledelsen, med hvem jeg i øvrigt har en god og konstruktiv dialog om de juridiske forhold, der regulerer kolonihaverne.
Hvem er medlem ?
Kolonihaveforbundets regelsæt indeholder i forbundsvedtægten og den reviderede standardvedtægt en bestemmelse der definerer et medlem som "en person, der samtidig lejer en have ved medlemskabets indgåelse".
En person er i denne sammenhæng en der bløder, hvis man stikker en nål i vedkommende, dvs. ikke en såkaldt juridisk person som fx en børnehave, et fritidshjem eller en anden selvejende institution.
Bestyrelsens godkendelse
Medlemskab af en haveforening der beskrives på denne måde er ofte suppleret med en bestemmelse i vedtægten om, at intet medlem kan optages uden bestyrelsens godkendelse. I så fald påhviler det bestyrelsen at kontrollere overholdelse af fx krav om bopælsforhold eller overholdelse af anden lovgivning fx om racediskrimination.
En ægtefælle eller samlever bør på begæring kunne optages som medlem med rettigheder og forpligtelser som øvrige medlemmer, men i øvrigt således, at hver havelod kun har een stemme.
Ved optagelse af en samlever som medlem kan der passende kræves fremlæggelse af dokumentation for fælles bopælsadresse.
Tillidsposter og adgang til generalforsamlinger
Kun medlemmer må kunne vælges til bestyrelsen og adgang til generalforsamlinger har kun medlemmer, dvs. ikke medlemmers husstand, hvis ikke pågældende fra samme husstand også er medlem af haveforeningen.
Eivind F. Kramme, Havebladet 4/2002

Retur til toppen

Generalforsamlinger
Afholdelse af generalforsamlinger er normalt fastlagt i haveforeningens vedtægt. De haveforeninger, der anvender Kolonihaveforbundets standardvedtægt har også på dette punkt et godt grundlag at arbejde på.
Når en bestyrelse er valgt, har den forsamling, der har valgt de pågældende, berettiget forventning om, at bestyrelsen både som enkeltpersoner og som hold kan og vil varetage haveforeningens interesser bedst muligt.
Samarbejdsproblemer kan opstå alle steder, hvor mennesker skal løse opgaver i fællesskab. Det gælder også bestyrelsen i en haveforening.
Normalt er det problemfrit, at et medlem har en anden opfattelse af en vigtig sag end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Dog bør pågældende altid få optaget sin afvigende opfattelse i bestyrelsens protokol. Mere alvorligt er det, hvis der i en bestyrelse på f.eks. 5 medlemmer opstår en dyb uoverensstemmelse, der stort set deler bestyrelsen på midten. Dyb uenighed er ofte forårsaget af personlige modsætningsforhold, der har udviklet sig i en sådan grad, at bestyrelsen i realiteten er handlingslammet.
Eksempel på konfliktløsning
For haveforeningens medlemmer er en sådan situation helt uacceptabel. Hvis der opstår samarbejdsproblemer i en bestyrelse som beskrevet er det bestyrelsens pligt at indkalde til afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af en ny bestyrelse.
Med indkaldelsen bør medfølge en redegørelse til medlemmerne fra formanden om de forhold, der har gjort det nødvendigt at få en generalforsamling til om muligt at vælge en ny bestyrelse, der kan samarbejde om medlemmernes og haveforeningens trivsel.
Selvom en vedtægt ikke indeholder bestemmelse herom, har et flertal af bestyrelsens medlemmer altid ret til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med en given dagsorden, f.eks. valg af nye bestyrelsesmedlemmer.
Eivind F. Kramme, Havebladet 5/2002

Retur til toppen

Hvem må passe hus og have?
Det er et grundlæggende juridisk princip at rettigheder og forpligtelser i kontraktforhold ikke uden videre kan overdrages af kontraktens parter til andre.
Et medlemskab af en haveforening er juridisk set en kontrakt mellem haveforeningen og det enkelte medlem, hvor rettigheder og forpligtelser for begge parter bl.a. er fastlagt i haveforeningens vedtægt.
Til medlemskabet er der normalt også knyttet en lejeaftale vedrørende den havelod, medlemmet har fået overladt brugsretten til.
Brugsretten er personlig
Brugsretten er personlig, dvs. at det ikke er tilladt at overlade brugen af havelodden til en anden. Som hovedregel har medlemmet heller ikke ret til at overdrage lejemålet til andre.
Ved overtrædelse af disse bestemmelser risikerer medlemmet at lejeaftalen og medlemskabet af haveforeningen bliver ophævet på grund af misligholdelse.
Hvad er overdragelse?
Normalt er der ingen tvivl, når en ulovlig overdragelse har fundet sted. Det afsløres ved at medlemmet ikke længere kommer i haven. Hvis et medlem derimod på grund af fysisk svaghed har svært ved at klare den almindelige vedligeholdelse af haven og kolonihavehuset, kan medlemmet selvfølgelig få hjælp hertil, uden at dette betragtes som en overtrædelse af forbudet mod at overlade brugen af havelodden til en anden.
I de tilfælde, der rammes af bestemmelsen, har medlemmet uden lovlig grund overdraget hele ansvaret for havens brug og vedligeholdelse til en anden, der ikke er medlem af haveforeningen, og dette er klart i strid med medlemskabets personlige karakter.
Eivind F. Kramme, Havebladet 3/2005

Retur til toppen

Pas på sommervarmen og 
" tyverisikre" vinduesbeslag
Det er normalt ikke muligt både at have vinduet på klem og boligen forsvarligt aflåst. Prøver man alligevel, kan det koste mange penge.
Intet er så ulideligt, som at komme hjem fra arbejdet til en 30-35 grader varm indelukket bolig. Uden på nuværende tidspunkt at vide, hvordan det danske sommervejr vil arte sig i år, vil der helt sikkert komme dage med sol og godt opvarmede boliger. Sådanne dage vil en del mennesker tage på arbejde med vinduerne stående på klem, så den værste varme undgås. 
Vinduer på klem lokker tyven til
Mange har formentlig sikrer vinduerne med de særlige sikringsbeslag, der findes i handelen i den tro, at disse beslag er indbrudssikre. Men vinduer på klem er ren lokkemad for tyve, der hellere gør forsøget der end hos naboen med de lukkede vinduer. Og hvis man tror, at man med et såkaldt "tyverisikret" vinduesbeslag har fuld forsikringsdækning i tilfælde af indbrud, venter der en slem overraskelse fra forsikringsselskaberne. 
Retur til toppen
Forsikringsmæssigt har man nemlig ikke haft indbrud, men derimod været ude for det, som forsikringsselskaberne kalder simpelt tyveri. Det betyder, at der ingen dækning vil være for penge, smykker, guld og sølvting, ligesom "særlige indbogenstande" såsom radio-, TV-, edb- og fotoudstyr samt spiritus m.m. typisk bliver erstattet med et maksimum på en nærmere angivet procentdel af indboforsikringens dækningssum - f.eks. 10 pct. 
Boligen skal være forsvarligt aflåst
Baggrunden for forsikringsselskabernes restriktive holdning i disse sager er, at indbrudstyveri ifølge forsikringsbetingelserne kun kan ske fra en bolig, der er forsvarligt aflåst.
Og en bolig, hvor vinduerne står på klem kun sikret med et sikringsbeslag, vil som alt overvejende hovedregel være ikke forsvarligt aflåst. Kommer en tyv ind denne vej, er der alene tale om simpelt tyveri. Det fremgår af flere ankenævnskendelser.
Det kan altså blive en dyr fornøjelse at sætte sin lid til, at det "tyverisikre" vinduesbeslag på en og samme tid kan holde vinduet på klem, så hjemmet er køligt, og samtidig sørge for at boligen er "forsvarligt aflåst".
Christian Skødt, Havebladet 3/2005

Retur til toppen

Retssager om salg af indbo
Det er ikke lovligt at kræve betaling for indbo ud over den officielle vurderingspris.
Prøvesager
Med støtte fra Kolonihaveforbundet er der anlagt to retssager som en slags prøvesager, idet der ikke ses at foreligge tidligere domstolsafgørelser om dette problem.
I den ene sag blev et kolonihavehus sat til salg i Den Blå Avis for en salgspris på 415.000 kr. Vurderingsudvalgets værdiansættelse af have og bebyggelse var 172.500 kr. Sælger krævede dermed en betaling på 242.500 kr. for indbo, som ved salg uden medfølgende kolonihavehus højst kunne have indbragt 10.000 kr.
Sagernes juridiske grundlag
Det juridiske grundlag for disse sager er, at sælger enten direkte har givet urigtige oplysninger om økonomiske vilkår for overdragelse af kolonihavehuse i kolonihaver under Kolonihaveforbundet, eller hvad der typisk er tilfældet, har undladt at oplyse køber om disse vilkår.
Retur til toppen
Forbudet mod kapitalvinding
Det sælger ”glemmer” er, at man som medlem af Kolonihaveforbundet er forpligtet af Forbundets vedtægt, og dermed forpligtet til at modvirke enhver form for kapitalvinding ved salg af et kolonihavehus.
I ”Hovedbestemmelser omfattende haveafståelser i kolonihaveområderne” under Kolonihaveforbundet for Danmark er det udtrykkeligt fastslået, at ”salg af bebyggelsen ikke kan betinges af forpligtelse til samtidigt køb af indbo og/eller redskaber”.
Det fremgår også af ”Generelle retningslinier for medlemmers investeringer i og på lejet havelod” udarbejdet af Kolonihaveforbundet, at medlemmer fra start må gøre sig klart, at der er tale om en lejet havelod til kolonihaveformål. Der gælder derfor en række bestemmelser, som ikke har relation til salg af fritidshuse i det almindelige åbne marked.
Retsforfølgning
Ved salg af kolonihavehuse opført på lejet havelod i en haveforening under Kolonihave-forbundet kan man derfor ikke lovligt kræve en overpris for indbo ved siden af og udover vurderingsprisen. Gør man det og bliver det opdaget, risikerer man fremover at blive retsforfulgt.
Sælgers retsstridige optræden viser sig bl.a. ved, at sælger på eget initiativ udvirker købers betaling af den officielle vurderingspris på bestyrelsens kontor i forbindelse med udarbejdelse af overdragelsesdokumenter, og bagefter afkræver køber den resterende betaling for indbo uden bestyrelsens viden og medvirken.
I de verserende sager har køberne krævet erstatning svarende til det beløb, sælger ulovligt har opkrævet som betaling for indbo.
Det bliver interessant at se, hvad retten når frem til i disse sager.
Eivind F. Kramme, Havebladet 1/2004

Retur til toppen

Om arbejdsskadeforsikring
Arbejdsskadeforsikringen dækker kolonihaveforeningen mod enhver forpligtelse vedrørende arbejdsulykker, jfr. Lov om sikring af arbejdsskade.
Medlemmer af en forening kan i deres egenskab af medlemmer ikke anses for at være i et ansættelsesforhold til foreningen og vil derfor normalt ikke være omfattet af Arbejdsskadeloven. Det skal bemærkes, at et ansættelsesforhold ikke forudsætter en formuleret aftale men meget vel kan etableres stiltiende.
Ansættelsesforhold
Foreligger der et ansættelsesforhold, vil medlemmet være omfattet af loven om pligt til at være forsikret. Det gælder ligeledes medlemmer som i enkelte tilfælde påtager sig specielle opgaver af en vis betydning, som ikke naturligt falder ind under, hvad foreningens medlemmer i almindelighed udfører i foreningens interesse, og som foreningen derfor ellers måtte have antaget fremmed arbejdskraft for at få udført.
Medlemmer af en forenings bestyrelse kan lige så lidt som de menige medlemmer af foreningen principielt være i et tjeneste- eller ansættelsesforhold til foreningen og derfor ikke være dækket af loven, når de udfører funktioner, der er knyttet til hvervet som bestyrelsesmedlem eller til medlemskabet i foreningen.
Retur til toppen
Hvis der derimod overdrages et bestyrelsesmedlem et arbejde, der har sådant omfang og beskaffenhed, at det ligger udover hvad man medrimelighed kan forvente at et bestyrelsesmedlem påtager sig, vil der foreligge et ansættelsesforhold i lovens forstand, og dermed har foreningen forsikringspligt for den pågældende. Det er ikke afgørende om der ydes vederlag for arbejdet eller ej. Det er således samme synspunkter der må lægges til grund ved afgørelsen af om et menigt medlem og et bestyrelsesmedlem er i et ansættelsesforhold til foreningen. Der vil efter sagens natur normalt forventes en større arbejdsindsats af et bestyrelsesmedlem og endnu mere af formanden end af et menigt medlem. For medlemmer, der vælges til andre tillidshverv end bestyrelseshverv, gælder tilsvarende betragtninger som for bestyrelsesmedlemmer.
Fortolkningsmuligheder
Da Loven om Arbejdsskadeforsikring kan tolkes på flere måder, må det anbefales at alle foreninger bør tegne arbejdsskadeforsikring som minimum mindste årspræmie for foreningesarbejde, for at sikre de pågældende medlemmer og bestyrelser, der involveres i et arbejde til foreningens interesse.
Det er Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse som beslutter om det pågældende arbejde er af sådan karakter, at foreningen havde pligt til at tegne forsikring for medlemmerne og for bestyrelsen. Det er ligeledes Arbejdsskadestyrelsen der afgør erstatningsudmålingen.
Kent Dittlau, Codan Forsikring, Havebladet 1/2004

Retur til toppen

Tager forsikringen aldrig fejl?
Som skadelidte i en forsikringssag kan man, efter at forsikringsselskabet har behandlet skaden, stå tilbage med et resultat som man ikke er tilfreds med Så er det vigtigt at vide, hvor man kan henvende sig med sin utilfredshed.
Som privat forsikringstager kan man forelægge sagen for ankenævnet for Forsikring, der behandler klager fra forsikringstagere vedrørende deres egne forsikringer, det vil sige alle klager om privatforsikring og motorkøretøjsforsikring. For at klage er det en forudsætning, at man forinden forgæves har forsøgt at få en tilfredsstillende ordning med forsikringsselskabet. Nævnets kendelser er bidende for selskaberne, med mindre de inden fire uger meddeler nævnet, at de ikke vil være bundet af det. Det sker dog meget sjældent, og i de tilfælde kan man som klager vælge at gå til domstolene for at få en kendelse.
Der skal betales et gebyr på 150 kr. for at klage til Ankenævnet for Forsikring. Beløbet betales dog tilbage, hvis man som klager får helt eller delvist medhold i klagen.
Erhvervsforsikringer
Drejer det sig om klager over erhvervsforsikringen skal de behandles af Forsikringsoplysningen, der også behandler klager, hvis man som privat forsikringstager er utilfreds med den afgørelse, en eventuel modparts forsikringsselskab har truffet. Det er de tilfælde, hvor man har problemer med at få erstatning for en skade, som en anden er skyld i. Forsikringsoplysningen afgørelser i klagesagerne er ikke bindende for selskaberne, men sagen kan altid rejses ved en domstol. Forsikringsoplysningen tager ikke noget gebyr for at behandle en klage.
Retur til toppen
Hvad med kolonihavefolket?
For kolonihavefolket kan der blive tale om at inddrage både Ankenævnet for Forsikring og Forsikringsoplysningen. Som kolonihaveejer er man privat forsikringstager og kan benytte sig af Ankenævnet for Forsikring, hvis man fx er utilfreds med en forsikringsmæssig afgørelse om erstatning i forbindelse med en skade på kolonihavehuset eller indboet. Hvis det derimod er den enkelte kolonihaveforening, der er utilfreds med en forsikringsmæssig afgørelse, bliver Forsikringsoplysningen ankeinstans for kolonihaveforeningen, da foreninger generelt er et erhvervsforsikringsområde. Klagesager, der hører ind under Forsikringsoplysningen kan vedrøre skader på foreningens fælleshus og foreningens fælles grundejeransvar som fx legepladsansvar, bestyrelsesansvar m.m.
Om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen er forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste. Forsikringsoplysningens vigtigste opgave er at vejlede forbrugerne, så de ved, hvilke forsikringer de har behov for, og hvordan forsikringerne dækker, hvis skaden sker. Omkring 20.000 forbrugere ringer hvert år til Forsikringsoplysingen for at få råd og vejledning om deres forsikringsforhold.
Forsikringsoplysningen kan kontaktes på telefon 33 43 55 00 mandag-torsdag mellem kl. 9.00 og 16.30 og fredag mellem kl. 10 og 16. Forsikringsoplysningen kan også kontaktes på Internettet, hvor man kan skrive sit forsikringsspørgsmål for efterfølgende at blive kontaktet telefonisk af en forsikringskonsulent. Forsikringsoplysningen udgiver også en række publikationer. De fleste er gratis, og man kan bestille dem pr. telefon eller e-mail. En del af dem er ligeledes tilgængelige på Internettet.
Forsikringsoplysningens hjemmesideadresse er: www.forsikringsoplæhsningen.dk
Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet for Forsikring blev oprettet i 1975 af Forbrugerrådet og erhvervsorganisationen Forsikring & Person og godkendt af Forbrugerklagenævnet. Nævnet består af en formand samt medlemmer udpeget af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension. Ved behandlingen af den enkelte klage deltager formanden samt et ligeligt antal repræsentanter fra Forbrugerrådet og Forsikring & Pension.
Stort set alle forsikringsselskaber, der tegner privatforsikringer er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring.
Michael Espersen, Havebladet 1/2005

Retur til toppen

” Penge under havebordet ”
Kolonihaveforbundets indsats for at få standset ulovlig kapitalvinding ved haveoverdragelser er stadig genstand for en betydelig medieomtale. Her redegøres for det juridiske grundlag for sagen, der omtales i Debat på side 17 og som resulterede i, at sælger skulle tilbagebetale det meste af det beløb, der blev krævet for indboet
Retten lagde indledningsvis til grund, at værdien af indboet ikke var fastsat ud fra indboets faktiske værdi, men alene fastsat som forskellen mellem den officielle vurdering af selve kolonihavehuset og den krævede samlede købesum for huset inkl. indbo.
Retten bemærkede, at haveforeningens og kolonihaveforbundets vedtægter ikke direkte regulerer retsforholdet mellem sælger og køber af et kolonihavehus. Der forekommer ikke på dette område som ved salg af andelsboliger et lovbestemt krav på tilbagebetaling af en evt. overpris.
For retten var der ingen tvivl om, at sælger kun havde opnået den forlangte pris for indboet, fordi køber ønskede at købe kolonihavehuset med tilhørende lejemål vedrørende havelodden.
Retten lagde også til grund, at huset var udbudt til salg inkl. indbo samt, at der under forhandlinger om købesummen kun blev drøftet en samlet pris, dvs. ikke særskilt pris for hhv. hus og indbo. Køber havde derfor med rette haft den opfattelse, at kolonihavehuset kun blev solgt sammen med indboet samt, at det må have stået klart for sælger, at køber kun accepterede den forlangte pris for at få kolonihavehuset.
Retur til toppen
Da der ikke var tvivl om, at den krævede pris for indboet lå væsentligt over den faktiske værdi, fastslog retten, at det var i strid med redelig handlemåde at kræve denne pris. Prisen blev derfor nedsat til indboets faktiske værdi i medfør af aftalelovens 
§ 36.
Som man kan se har retten med den angivne begrundelse ændret aftalen mellem køber og sælger.
Aftalelovens § 36 er en generalklausul, der bl.a. har til formål at beskytte forbrugere og andre mod urimelige aftalevilkår, som f.eks. i det foreliggende tilfælde, hvor sælger af et kolonihavehus krævede 232.500 kr. for indbo, der i realiteten var værdiløst.
Verserende og kommende retssager om samme problem forventes afgjort i overensstemmelse hermed.
Eivind F. Kramme, Havebladet 1/2005

Retur til toppen

Mistillid 
Det er et grundlæggende princip i foreningsretten, at den generalforsamling der vælger en bestyrelse eller en dirigent også kan afsætte de valgte.
Valg og fravalg
Valg af en haveforenings bestyrelse er normalt udtryk for forsamlingens tillid til, at den valgte bestyrelse kan klare de administrative opgaver for fællesskabet, der påhviler en bestyrelse.
Mistillidsdagsorden
Kommer bestyrelsen eller enkelte bestyrelsesmedlemmer i unåde i en valgperiode, kan et antal medlemmer begære afholdt en ekstraordinær generalforsamling med det formål, at få afsat bestyrelsen eller de bestyrelsesmedlemmer, man er utilfreds med. Der er her tale om en såkaldt mistillidsdagsorden, hvis indhold medlemmerne er gjort bekendt med i indkaldelsen og derved har haft mulighed for at forholde sig til inden generalforsamlingens afholdelse.
Dirigentens ret og pligt
En anden situation er den, at der f.eks. på en ordinær generalforsamling fremkommer kritiske udtalelser om bestyrelsen eller enkelte bestyrelsesmedlemmer. Sådanne udtalelser forpligter ikke uden videre dirigenten til at formulere en mistillidsdagsorden, der skal sættes under afstemning. En sådan dagsorden må forslagsstillerne selv udforme i den pause man anmoder dirigenten om at få til formålet, hvorefter dirigenten afgør, om den formulerede dagsorden har en så konkret karakter, at den kan danne grundlag for afstemning om afsættelse af de bestyrelsesmedlemmer angrebet er rettet mod. Afviser dirigenten forslagsstillernes mistillidsdagsorden, og ønskes forslaget fastholdt, må forslagsstillerne selv tage initiativ til at få afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor den krævede mistillidsdagsorden kan behandles.
Eivind F. Kramme, Havebladet 2/2005

Retur til toppen

Nye regler for handel med kolonihavehuse
På Kolonihaveforbundets kongres i København i 2003 blev det besluttet at give hovedbestyrelsen bemyndigelse til at nedsætte et udvalg, der skulle se på de gældende vurderingsregler i forbindelse med salg af kolonihavehuse og komme med forslag til nye eller reviderede regler, der så kunne tages i brug, når de var endelig godkendt af hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen besluttede efterfølgende, at forretningsudvalget skulle arbejde med problemet og fremkomme med forslag.
Dette arbejde er nu tilendebragt, og hovedbestyrelsen har netop godkendt de nye retningslinier, som træder i kraft den 1. juni i år.
Det er vort håb, at de nye regler vil være et værn mod den tendens, der den seneste tid har vist sig med ”penge under bordet” i forbindelse med handlen med kolonihavehuse. 
Nye nedskrivningsregler
Der kan være stor forskel på kolonihavehusenes størrelse, kvalitet og udseende

Det har altid været en af hjørnestenene i vort arbejde i Kolonihaveforbundet for Danmark, at modvirke enhver form for kapitalvinding i forbindelse med kolonisternes afhændelse af deres haver; men det kan på den anden side ikke være vor opgave, at sætte vurderingerne så lavt, at kolonisterne reelt sætter penge til, når de sælger deres kolonihavehuse. 
Retur til toppen
Vi må således erkende, at nogle af de byggematerialer, man i dag anvender til vore kolonihavehuse, er nye og bedre end tidligere, hvortil kommer, at flere og flere kommuner kræver, at der skal anvendes nye materialer, når man bygger eller reparerer kolonihavehuset.
På den baggrund er den årlige nedskrivning sat ned fra 3 % til 2 %, så afskrivningsperioden forøges fra 30 til 40 år. 
Der bliver herudover mulighed for at give et tillæg på op til 20 % af den nedskrevne værdi til huse, som fremtræder i en opførsel og vedligeholdelsestilstand, der er bedre, end man måtte forvente, af et hus med det antal år på bagen, der er angivet.
På tilsvarende måde vil man ved huse, der fremtræder i en udførelse og vedligeholdelse, der er ringere end jævn og god opførelse og vedligeholdelse, skulle foretage et fradrag i vurderingen. Her kan f.eks. være tale om huse, der er uden indvendig beklædning – ja, for den sags skyld har ulovlig indvendig beklædning - eller måske mangler isolering.
Retur til toppen
Værdien af indbo begrænses
Når vi de senere år har set, at der forlanges tårnhøje priser for kolonihavehuse, skyldes det først og fremmest, at huse er blevet solgt med indbo og/eller haveredskaber, hvor husets pris har været vurderingsprisen, medens der er taget en helt urimelig pris for indbo m.v.
Det sættes der nu en stopper for, idet
1. Salg af hus kan – som hidtil – ikke betinges af forpligtigelse til samtidig køb af løsøre (d.v.s. indbo og/eller haveredskaber), og
2. Sælger skal udarbejde en liste over de effekter, sælger ønsker skal følge med handelen, og der skal være anført en samlet pris for disse effekter.
Prisen på indbo må dog ikke overstige 15 % af det beløb, hovedhuset er
vurderet til!
Vurderingen tilpasses de lokale forhold
Der vil ved vurderingerne blive brugt det samme skema over hele landet; men da priserne jo ikke er ens, vil der – som det også har været hidtil – være mulighed for at nedskrive vurderingspriserne i de enkelte kredsområder, til det relevante prisniveau.
Er der priser der ligger under de priser der er fastsat af hovedbestyrelsen, skal de respekteres.
Der kan være tale om at udlejer, først og fremmest at kommuner, i diverse lejekontrakter har lagt restriktioner på hvad kolonihaver må sælges til i det pågældende område.
Ivan Larsen, Havebladet 2/205

Retur til toppen

Dækker forsikringen ved gammel lås?
Svaret er ja, det gør den. Som udgangspunkt kræver forsikringsselskabet kun, at boligen skal være forsvarlig aflåst, for så skal tyven nemlig bruge vold for at komme ind. 
Det betyder også, at der principielt blot skal være en brugbar lås i døren, og at vinduerne skal være tilhaspede. Så det at låsen er gammel, diskvalificerer den ikke nødvendigvis rent forsikringsmæssigt. 
Kan der stilles krav om speciellåse?
Med mindre at forsikringsselskabet specifikt ved indtegning af forsikringen har krævet specielle låse på grund af det forsikredes værdi kan en gammel københavnerlås såmænd være god nok rent forsikringsmæssigt. En anden situation, hvor forsikringsselskaberne kan stille krav om specielle låse, er i forbindelse med en skade. Selskabet kan betinge det forsatte forsikringsforhold af, at den eller de gamle låse skiftes ud til nogle nye - måske endda til nogle helt specifikke nye låse. Men selv om forsikringen eventuel måtte dække, er det altid en god idé at sikrer sig bedst muligt mod indbrudstyveri, da det aldrig er rart at have haft besøg af ubudne gæster. 
Retur til toppen
Myter og sandhed
Der er mange myter om indbrud, og mange tænker, at hvis tyven vil ind, er der jo alligevel ikke noget at gøre, men det er ikke rigtigt - tværtimod. Jo mere besværligt, det er for tyven at komme ind i boligen, jo større er sandsynligheden for, at tyven vælger at gå igen. Fakta er nemlig, at over halvdelen af alle indbrud begås af amatører og typisk kun ved hjælp af en skruetrækker. Det betyder, at man med enkle midler kan holde tyven ude. Det er vigtigt, at man forsøger at se sit hjem med tyvens øjne. Man bør stille sig selv følgende spørgsmål: Ser det ud, som om der er noget at komme efter? Hvor let er det at komme ind? Hvor sikre er dørene? Hvor sikre er vinduerne? Ser det ud, som om huset er beboet?
Hvornår bryder tyven ind?
Mange tror, at indbrud begås om natten. Det er forkert. De fleste indbrud finder faktisk sted mellem klokken 8 og 16, hvor mange ikke er hjemme. Ved højlys dag er tyvens værste fjende tid og støj. Hvis tyven er nødt til at bruge længere tid, og hvis indbruddet vil støje, er der stor risiko for at blive set eller hørt. Derfor vil en god tyverisikring ofte kunne holde tyven væk.
Retur til toppen
Mærkning og registrering
Erfaringer viser endvidere, at indbrudstyve har stort besvær med at sælge mærkede genstande, og mærkningen giver ydermere politiet gode muligheder for at opklare tyverier. Det vil derfor være en god idé at anskaffe sig et mærkningsudstyr (se i telefonbogens gule sider under tyverisikring), eller lån et hos nærmeste politi. Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en udførlig vejledning om Operation Mærkning. Vejledningen kan fås hos nærmeste politi og på biblioteker. 
Nabohjælp
I en kolonihaveforening vil det være oplagt at tale med sine naboer om nabohjælp. Det er en af de bedste måder at forebygge indbrud på. Det drejer sig om at sætte små ting i værk, så tyven tror, at her er der nogen hjemme. Udførlig vejledning om nabohjælp fås hos nærmeste politi og på biblioteker.
Stopindbrud.dk
Få yderligere oplysningen på hjemmesiden www.stopindbrud.dk
Michael Espersen, Havebladet 2/2005

Retur til toppen

Kolonihavehuset går i vinterhi
Sommeren er nu gået på hæld. Kolonihavehuset sendes i disse dage på vinterferie, og folk flytter tilbage til den faste bopæl. Men inden man gør det, bør man lige bruge lidt tid på at gøre kolonihavehuset klar til vinteren. 
Tøm rørene for vand
Når man lukker kolonihavehuset ned for vinteren, skal der lukkes for vandet ved hovedhanen, og alle vandhaner i huset skal stå åbne, så anlægget bliver tømt for vand. Dette er meget vigtigt, for når der ingen vand er i rørene, kan der ikke ske frostsprængninger. Man bør også sørge for, at toiletter og cisterner bliver tømt eller frostsikret, ligesom termostatstyrede blandingsbatterier, der konstant indeholder vand, skal afmonteres. Eventuelle opvaske- og vaskemaskiner bør ligeledes tømmes for vand. Undlader man at tage disse simple forholdsregler, risikerer man om foråret at blive mødt med det triste syn af frostsprængte vandrør og store vandskader. Og netop frostsprængninger er den store synder, når der er tale om vandskader i såvel kolonihavehuse som sommerhuse.
Retur til toppen
Forsikringen dækker ikke
En ting er, at kolonihavehuset pga frostsprængte rør. sejler i vand efter en hård vinter, men sagen bliver ikke bedre af, at husforsikringen melder pas. Og det gør den, når der er tale om vandskader, som følge af frostsprængninger, der sker i rum eller bygninger, som ikke er tilstrækkeligt opvarmede. 
Få varmegrader er ikke nok 
Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker at tømme vandinstallationerne, skal de i hvert fald holdes helt frostfri. Kommer der, som forrige vinter, perioder med hård frost, skal man sikre sig, at der er tilstrækkelig varme i huset. Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at jo koldere det er uden for, jo mere skal der skrues op for varmen inde i huset. Det er ikke nok, at man blot har nogle få varmegrader på radiatorerne.
Gør det rigtigt, når du gør det selv
Hvis man pludselig står med frosne vandrør – hvad gør man så? Denne nemme og den bedste løsning er, at man kontakter en VVS-mand eller en el-installatør. De har grejet til at tø rør op på den rigtige måde. Men vil man absolut selv, så hold fingrene væk fra åben ild. Det er bandlyst til optøning. Og varmluftspistoler er farlige i ukyndiges hænder, da de når op mindst 500 grader. En rigtig gør-det-selv-mand bruger håndklæder vredet op i varmt vand, eller hvis fruen tillader det, bruger han hendes hårdtørrer. Og sidst men ikke mindst vigtigt – han ved at optøning tager sin tid, det er et tålmodighedsarbejde.
Retur til toppen
Rettidig omhu er altid godt
I det hele taget altid er en god idé at bruge noget tid i efteråret til at give kolonihavehuset et grundigt vintereftersyn. Og at det er selvfølgelig specielt vigtigt, når huset ikke skal benyttes i vinterhalvåret. Mange skader og dermed mange ærgrelser kan undgås med rettidig omhu. Ud over at sørge for opvarmning i huset, hvis vandet ikke skal tømmes helt af, skal man også huske at rense tagrender og efterse taget for huller og revner. Begge sidstnævnte ting kan ligeledes medføre store vandskader. Man bør også efterse eventuelle træer for grene der i stormvejr kan knække og falde ned med skade på huset til følge. Hvis havemøbler efterlades udendørs bærer man risikoen ved tyveri, når huset er ubeboet. Afslutningsvis bør det nævnes, at det altid er en god idé at bede nogen om at kigge efter huset, når det står tomt, hvis det er muligt – jo hurtigere en skade opdages, des større er muligheden for at begrænse tabet.
Michael Espersen, Havebladet 5/2004

Retur til toppen

Misligholdelsessager
Forbundets jurakurser og juridiske rådgivningstjeneste kan hjælpe haveforeningernes bestyrelser med at håndtere misligholdelsessager, så de ikke løber mere af sporet end nødvendigt.
Det har aldrig været meningen, at bestyrelsesmedlemmer skal have bestået et juridisk grundkursus for at kunne håndhæve vedtægter og ordensregler.
Hvor svært kan det være?
I mange tilfælde kan de være svært for en bestyrelse at håndtere misligholdelsessager, men så sandelig også svært for advokaten, der efterfølgende skal fortsætte sagen ved retten med et forventet tilfredsstillende resultat.
Tab ikke modet
Blandt de misligholdelsessager jeg modtager fra haveforeningerne i årets løb er der sager, som bestyrelsen ikke har håndteret godt nok, men bestyrelsen skal ikke tabe modet af den grund. Typisk er der tale om manglende eller mangelfuld opfølgning på påkrav og ophævelse af et medlemskab. I sådanne tilfælde må advokaten overtage reklamationsforløbet for at gøre sagen klar til retlig behandling, dvs. om igen.
Retur til toppen
Bestyrelsen bør ikke opfatte dette som et nederlag. Det kan være vanskeligt for lægmand at gennemskue fx forskellen på de juridiske begreber opsigelse og ophævelse samt hvorledes der skal følges op på vedtægtsmæssige frister og håndtering af sagens evt. indbringelse for generalforsamlingen, formulering af dagsorden mv.
Standardbreve
Kolonihaveforbundets standardbreve er velegnede redskaber til formålet, men sagernes forskellighed kan gør det vanskeligt at bruge disse breve korrekt i alle tilfælde.
Jura-kurser
Her kan Forbundets jura-kurser forhåbentlig medvirke til atgøre en bestyrelse mere fortrolig med anvendelse af disse breve.
Juridisk rådgivning
Det er min anbefaling, at haveforeningernes bestyrelser i større grad bruger Forbundets juridiske rådgivningstjeneste, som er uden udgift for haveforeningen ved telefoniske konsultationer, der kan afsluttes med rådgivning. Viser det sig så, at der er tale om en sag, som må fortsættes af advokaten, vil denne omkostning normalt blive dækket i forbindelse med salg af det kolonihavehus, der skal afstås ved lejemålets og medlemskabets afvikling.
Eivind F. Kramme, Havebladet 4/2004

Retur til toppen

Man ulykkesforsikrer da sine børn - eller?
To ud af tre børn er ikke ulykkesforsikrede, mens kun et ud af 1 fjernsyn ikke er forsikret. Børnene er nemlig ikke forsikret af Familieforsikringen, der først og fremmest vedrører familiens indbo.
200.000 børn på skadestue årligt
Hvert år må knap 200.000 børn mellem 0 og 14 år en tur på skadestuen efter en ulykke - alligevel er kun hver 3. barn ulykkesforsikret.
Danske børns forældre er rigtig gode til at forsikre deres ejendele. 90 pct. af samtlige husstande i Danmark har tegnet en forsikring, der dækker, hvis fjernsynet brænder eller bliver stjålet, mens kun omkring 35 pct. af alle børn er ulykkesforsikret. Det er immervæk tankevækkende. Specielt når sandsynligheden for at et barn kommer til skade og skal på skadestuen er væsentlig større end sandsynligheden for, at et hjem bliver udsat for tyveri eller at der anmeldes en brandskade. 
Retur til toppen
"Plaster-på-såret-erstatning"
At vi ikke er bedre til at forsikre vore børn kan skyldes, at der er mange forældre, der er overbevis om, at børnene forsikringsmæssigt er dækket ind i institutionen, i skolen og i idrætsforeningen. Men ingen af de nævnte stedder har pligt til at forsikre børnene. Og skulle der være tegnet en kollektiv ulykkesforsikring i institutionen eller på skolen, er dækningen typisk så lav, at den kun kan betragtes som en "plaster-på-såret-erstatning". Desuden viser skadestuernes statistik, at næsten halvdelen af ulykkerne sker i hjemmet og området omkring hjemmet. På andenpladsen kommer skole- og institutionsområdet med ca. 27 pct. af ulykkerne, mens små 17 pct. af børneulykkerne sker i forbindelse med idræt.
Retur til toppen
Familieforsikringen dækker kun indbo
En del tror, at barnet er ulykkesforsikret på Familieforsikringen. Men Familieforsikringen dækker først og fremmest familiens indbo, og giver derfor ikke nogen erstatning, hvis fx barnet bliver invalid som følge af en ulykke.
De eneste situationer, hvor vi som forældre kan værn nogenlunde sikre på at barnet kan få erstatning er hvis barnet bliver kørt ned af et motorkøretøj eller er passager i en bil, der forulykker. Her fastslår Færdselsloven nemlig at barnet skal have erstatning af motorkøretøjets lovpligtige ansvarsforsikring. Det sker heldigvis kun i 5,7 pct. af de børneulykker som som skadestuerne hører om.
Tag ansvar for dit barn
Ved at ulykkesforsikre barnet har forældrene taget et  ansvar for, at barnet får bedre økonomiske muligheder til at kunne tilpasse sig et voksenliv som handicappet. Måske bliver det nødvendigt med en bil, eller der bliver brug for penge til køb af en bolig tilpasset barnets handicap.
Retur til toppen
De fleste er enige om, at man opnår en god dækning, hvis en børneulykkesforsikring bliver tegnet med en dækning på 1 mio. kr. ved 100 pct. invaliditet. Det vil også give en god dækning ved de mindre invaliditeter. Og så skal forsikringen selvfølgelig have tandskadedækning. For selv om et offentlige betaler børns tandpleje og udbedrer eventuelle tandskader, så gælder det kun til barnet fylder 18 år. Og er der tale om udslåede tænder, vil situationen ofte vær den, at den endelige behandling af tandskaden først kan laves når barnet er fuldt udvokset - omkring 20-årsalderen. Og her er det ikke ualmindeligt at regningen kan beløbe sig til over 10.000 kr.
Præmie = et æble om dagen
Et øjebliks uopmærksomhed, og ulykken er sket. Og når det nu oplyses at præmien for en børneulykkesforsikring ligger på ca. 1,50 kr. pr dag, dvs. mindre end prisen på et æble, hvorfor så ikke vælge at give sit barn det bedste?
Michael Espersen, Havebladet 4/2004

Retur til toppen

Nabohjælp og erstatning
Det er meget sandsynligt, at den ene nabo vil give den anden en håndsrækning, når det er nødvendigt. Men hvad nu, hvis den hjælpsomme nabo kommer til skade i forbindelse med sin håndsrækning?
Arbejdsskadeforsikring
Når man giver naboen eller vennen en håndsrækning og kommer ud for en personskade, er man faktisk forsikret. Det fremgår af loven om forsikring mod følger af arbejdsskader. 
Ifølge loven er enhver, der her i landet udfører arbejde for andre, forsikret under arbejdets udførelse. Det gælder, uanset om man får penge for arbejde eller udfører arbejde som en ulønnet vennetjeneste. Det er også uden betydning, om der blot er tale om et tilfældigt og kortvarigt arbejde. Det betyder, at beder man nogen om at hjælpe med et stykke arbejde, bliver man ifølge loven betragtet som "arbejdsgiver'". Af loven fremgår det også, at den, der beskæftiger andre, har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Denne pligt til at tegne forsikring gælder dog ikke alle. 
Retur til toppen
Undtagelser
Har man medhjælp i sin private husholdning (fx babysitter, rengøringshjælp eller havemand), eller er der tale om private vennetjenester, fx at naboen hjælper med træfældning, har man ikke pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, såfremt den samlede hjælp ikke overstiger 400 timers arbejde i et kalenderår. Kommer hjælperen til skade, fx naboen, skal kravet om erstatning sendes til Arbejdsskadestyrelsen.
Selvbyggeren
Selvbyggere skal dog være opmærksomme på, at ved større selvbyggerprojekter som fx bygning af garage og udestue eller tilbygning, kan der være tale om planlagt arbejde/hjælp og ikke en håndsrækning, og derfor kan det være nødvendigt at tegne en arbejdsskadeforsikring. Kontakt i de tilfælde dit eget forsikringsselskab, før arbejdet går i gang.
Retur til toppen
Erstatningskravet
Den erstatning, som betales fra arbejdsskadeforsikringen, er fastsat i loven om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Der betales erstatning for:
- Sygebehandling, optræning og hjælpemidler (fx ødelagte briller)
- Tab af erhvervsevne
- Varigt mén
- Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald
- Tab af forsørger.
Erstatningsansvaret
Hvis den nabo, man hjælper, ved en uagtsomhed er skyld i, at man kommer til skade - fx hvis han stiller en defekt stige til rådighed - kan man kræve at få erstatning i henhold til erstatningsansvarsloven. Skadevolderen, dvs. naboen, skal anmelde skaden til sin ansvarsforsikring enten under husforsikringen eller under familieforsikringen.
Har skadevolderen handlet uagtsomt, hvilket vil sige, at han ikke har været forsigtig nok, betaler hans forsikring de erstatninger, der ikke betales af Arbejdsskadestyrelsen, fx ødelagt tøj, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte. Skyldes skaden et hændelig uheld, hvor naboen ikke kan gøre for, at skaden sker, har man ikke krav på mere i erstatning, end hvad man eventuelt får udbetalt fra en arbejdsskadeforsikring eller fra Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke er tegnet forsikring.
Retur til toppen
Skader på "arbejdsgivers" ting
Er man så uheldig at ødelægge noget hos den, man hjælper, fx naboen, der knækker spaden, har "arbejdsgiveren" ikke krav på erstatning. Det er den risiko, som enhver "arbejdsgiver" løber. Arbejdsgiveren (den, der modtager hjælpen) må selv betale for sådanne skader.
Skadelidtes egne forsikringer
Fritidsulykkesforsikring
Kommer man alvorligt til skade ved arbejde hos naboen eller venne,n, kan man ikke både få erstatning fra en arbejdsskadeforsikring (Arbejdsskadestyrelsen) og en privat tegnet fritidsulykkesforsikring. En fritidsulykkesforsikring betaler nemlig som hovedregel ikke for skader, når man arbejder for andre.
Heltidsulykkesforsikring
Denne forsikring dækker, som navnet siger, hele tiden. Altså alle døgnets timer. 
Det betyder at får man eksempelvis varigt mén efter en ulykke, der er omfattet af loven om forsikring mod følger af arbejdsskade, vil man få erstatning både fra arbejdsgiverens forsikring (ved venne- og nabohjælp dog fra Arbejdsskadestyrelsen) samt fra sin egen forsikring.
Michael Espersen, Forsikringsoplysningen, Havebladet 2/2004

Retur til toppen

PAS PÅ BEGRUNDELSEN
Ifølge Kolonihaveforbundets standardvedtægt kan intet medlem optages i en haveforening uden bestyrelsens godkendelse.
Det interessante spørgsmål er herefter, om der juridisk set er både lovlige og ulovlige begrundelser for et afslag om optagelse?
Svaret er JA, det er der !
RETSPRAKSIS
Der er forekommet ulovlige begrundelser, hvor et medlem har fået afslag på optagelse i en haveforening på et grundlag, der er underkendt af domstolene.
Dette var tilfældet i en sag, afgjort af Østre Landsret i 2003, hvor en ejer ville overdrage sit kolonihavehus. Køber skulle ifølge haveforeningens vedtægter godkendes af foreningens bestyrelse, der uden begrundelse nægtede at godkende pågældende som nyt medlem.
SKJULTE ÅRSAGER
I tilfælde hvor en begrundelse ikke oplyses, forekommer ofte skjulte usaglige årsager af f.eks. diskriminerende karakter.
Ifølge gældende retstilstand anses et afslag om overdragelse af ejendomsretten til et kolonihavehus for at være et væsentligt indgreb af økonomisk karakter – også selvom det måtte være muligt at overdrage til anden side. Selvom domstolene anerkender, at en haveforening på grund af sin særlige indretning og karakter adskiller sig fra ejerlejligheds- og andelsboligforeninger, findes et afslag på at overdrage et kolonihavehus i lighed med hvad der gælder f.eks. for andelsboligforeninger, i hvert fald at kræve, at bestyrelsen kun kan nægte et nyt medlem optagelse i foreningen, hvis der samtidig meddeles en saglig begrundelse herfor.
PAS PÅ
Domstolene har givet en advarsel til haveforeningernes bestyrelser om at passe på begrundelsen, når/hvis man finder anledning til at nægte et nyt medlem optagelse i haveforeningen.
Eivind F. Kramme, Havebladet 2/2004

Retur til toppen

Kriminalitet i haveforeningen
Den idyl og tilhørende livskvalitet, der er et af haveforeningens kendetegn er alvorlig truet visse steder.
Kriminel adfærd i haveforeningen udspringer som regel fra en eller flere grupper, der bruger kolonihavehuset som base for kriminelle aktiviteter, fx bordel, smugkro, handel med hælervarer, narkotika mv. Typisk for disse medlemmer er, at der udover deres kriminelle aktivitet, også er tale om en række andre ulovligheder vedrørende fx bebyggelse mv. eller andre grovere overtrædelser af haveforeningens vedtægter.
Risici for bestyrelser
Den bestyrelse, der arbejder åbent og målrettet for at komme sådanne nedbrydende kræfter i haveforeningen til livs, lever livet farligt. Seneste for mig oplyste alvorlige eksempel er nedbrænding af bestyrelsesformandens kolonihavehus i en haveforening, hvor bestyrelsen igennem flere år med generalforsamlingens opbakning ihærdigt har arbejdet for at komme kriminelle og andre ulovlige forhold i haveforeningen til livs.
Et rystende og ulykkeligt eksempel på en udvikling, som Forbundets medlemmer må opfordres til at stå sammen om at få løst.
Retur til toppen
Kontakt Kolonihaveforbundet for Danmark
Lige så rystende er det, at politiets opklaringsarbejde vanskeliggøres af naboers frygt for ubehageligheder ved at stå frem og afgive forklaring om deres viden om forholdene. 
Jeg opfordrer til at evt. vidner under alle omstændigheder kontakter Forbundet med sin viden, så Forbundet med respekt for ønske om anonymitet kan beslutte i hvilket omfang, de meddelte oplysninger kan indgå i det nødvendige opklaringsarbejde.
Eivind F. Kramme, Havebladet 3/2004

Retur til toppen

Pas på grillen
Utålmodighed og nysgerrighed bringer ofte børnene faretruende nær grillen. Hvis ulykken skulle ske, er børnene så forsikret?
Sommeren er over os. Solen skinner, og bøfferne til de voksne og pølserne til børnene bliver ivrigt vendt på grillen. Så snart vejret giver os mulighed for en grillaften, træder "farmand" i karakter som grillmesteren, med såvel optændingsfærdigheder som færdigheder ud i grillstegningens ædle kunst. Sådan vil det være hos tusinder af danske kolonihavefamilier. Alt er linet op til en hyggelig grillaften. Men et eller andet går helt galt. 
Skidtet vil ikke tænde
Selv om vi har gjort, som vi plejer under optændingsproceduren, vil "skidtet" ikke brænde. Og på trods af alle advarsler, bliver flasken med rensebenzin eller sprit nu hentet frem og pøset på kullene, alt imens de omkringstående bliver beroliget med, at der jo ikke sker noget, for ilden ér jo gået ud. Men det er den bare ikke altid. Blot en mindre glød og ulykken sker. En stikflamme står ud fra grillen og rammer et af børnene, der bliver så alvorligt forbrændt, at det får varige mén efter ulykken.
Retur til toppen
Familieforsikringen dækker
Mange har fejlagtigt den opfattelse, at barnet kun kan få erstatning, hvis forældrene har tegnet en børneulykkesforsikring. Men faktisk kan barnet også få erstatning fra den ansvarsforsikring, som er en del af den almindelige familie- eller indboforsikring, hvis forældrene eller en af dem er skyld i ulykken. I det aktuelle tilfælde bør der ikke være tvivl. Faderen har ikke tænkt sig godt nok om, og er ved sin uagtsomhed skyld i ulykken. Han bør altså anmelde skaden både til børneulykkesforsikringen og til ansvarsforsikringen. Begge forsikringer dækker, og der vil blive betalt erstatning fra dem begge. Det brændte tøj vil blive erstattet over indboforsikringens branddækning. Var dette uheld gået ud over en gæst, ville den uagtsomme fars ansvarsforsikring også have dækket. 
Dette uheld er i øvrigt ikke enestående. I grillsæsonen kommer der dagligt en person på skadestue med en forbrænding sket under grilning, og statistisk er det hver tredje dag et barn under 10 år, der må på skadestuen. Hertil kommer så alle de tilfælde, som bliver klaret af de praktiserende læger, eller hvor ulykken ikke blev større, end at familien selv kunne håndtere den på forsvarlig måde.
Retur til toppen
Undgå ulykker
Der kan ikke advares nok, og det kan ikke siges for ofte – også selv om vi alle ved det. Så derfor disse gode råd omkring grilning:
* Brug en "grilloptænder"
* Brug optændingsblokke eller speciel optændingsvæske 
og følg brugsanvisningen.
* Brug aldrig benzin, sprit eller lignende letantændelige væsker
* Hold øje med, hvor børnene er under optændingen, under selve grilningen og 
ikke mindst bagefter. (Mange forbrændinger skyldes, at børn rører en grill,
de tror ikke er varm.)
* Sluk med vand efter grilningen
Og hvis uheldet så alligevel er ude. Ja så er svaret vand, vand og atter vand. Nedkøl det forbrændte, gerne med rindende vand, der dog helst skal holdes på 18-19 grader. Ved transport til læge/skadestue - nedkøl med vand eller våde rene håndklæder – Brug aldrig brandsalve
Er du det mindste i tvivl om alvorligheden - så søg læge/skadestue.
Michael Espersen, Havebladet 3/2004

Retur til toppen

Ulovligt natophold
Bestyrelsesmedlemmer kan være bekymrede over det ansvar en bestyrelse kan ifalde for undladelse af at forfølge konstaterede overtrædelser af forbudet mod natophold i kolonihaver i vinterhalvåret.
Problemets omfang
Problemet med ulovlige natophold er udbredt og vanskeligt at løse. Ofte ser vi, at den stedlige kommune oven i købet finder det bekvemt, at en kolonihave indirekte hjælper med at løse kommunens boligproblemer.
Der er også tilfælde, hvor en bestyrelse ser tilstedeværelsen af helårsbeboere som noget positivt til opfyldelse af opsynsformål.
Bestyrelsesansvaret
Med denne opfølgning på temaet om ulovlige natophold vil jeg gerne berolige haveforeningernes bestyrelser ved at fremhæve, at dette ansvar alene kræver, at bestyrelsen foretager aktive skridt til at søge problemet løst, og ikke passivt forlader sig på tingenes tilstand ud fra en antagelse af uoverkommelighed.
Hvad bør bestyrelsen gøre ?
Det er min anbefaling, at bestyrelsen udvælger et eller flere tilfælde af klare ulovlige natophold og kører sædvanlig sag om misligholdelse for derved at statuere eksempler ud fra forventning om, at dette i hvert fald kan medvirke til at løse problemet.
Eivind F. Kramme, Havebladet 1/2002

Retur til toppen

Hvordan har haveforeningens vedtægter det ?
Haven skal passes og plejes, og det skal haveforeningens vedtægter også.
Ændringer og tilføjelser
I samarbejde med Forbundskontoret og IV-udvalget er foreslået forskellige ændringer og tilføjelser for at give de enkelte haveforeninger det bedst mulige vedtægtsmæssige grundlag at arbejde på.
Retur til toppen
Eksempler
Efter indhøstede erfaringer fra en række konkrete retssager har jeg f.eks. fundet det nødvendigt at få præciseret direkte i vedtægten, at et medlems væsentlige misligholdelse af forpligtelser i lejeforholdet medfører, at medlemmet uden yderligere varsel kan udsættes af den lejede havelod ved en umiddelbar fogedforretning.
Jeg har også fundet det nødvendigt at indføje en bestemmelse om, at overtrædelse af forbudet om benyttelse af kolonihavehuset til natophold i vinterhalvåret berettiger bestyrelsen til at ophæve den indgåede lejeaftale.
Retur til toppen
Standardvedtægter
Der skal være plads til individuelle bestemmelser i vedtægten efter konkrete behov, men den vedtægtsmæssige grundstamme bør fortsat være Kolonihaveforbundets standardvedtægt med de revisioner, også denne vedtægt løbende må underkastes i lyset af retsudviklingen.
Haveforeningernes bestyrelser opfordres til at foretage en kritisk gennemgang af foreningens vedtægter. Til brug herfor er den reviderede standardvedtægt til rådighed.
Eivind F. Kramme, Havebladet 2/2002

Retur til toppen

Skiftedag i kolonihaverne
Den 1. oktober er skiftedag i kolonihaverne. Sæsonen for lovligt natophold i kolonihavehuse slutter som bekendt hvert år ved udgangen af september og begynder først igen den følgende 1. april. 
LOV OM KOLONIHAVER
Denne grundlæggende regel for benyttelse af kolonihaver har nu også fundet klart udtryk i den nye lov om kolonihaver, der i sin definition af et kolonihaveområde bl.a. fastslår, at bebyggelsen i området ikke må anvendes til helårsbeboelse. Et kolonihavehus er med andre ord ikke lovlig bopæl for nogen i vinterhalvåret. Dette gælder uanset hvilken akut bolignød en kolonist måtte komme ud i. Forbundsformand Ivan Larsen har i sin leder i Havebladet 4/2001 i bredere sammenhæng beskrevet problemet med eksempler på omstændigheder, der ofte medfører ulovlige vinterophold.
Forbundsformandens udtalelse, at alle kolonister har et ansvar for at disse ulovligheder bringes til ophør, kan fuldt ud tiltrædes.
Retur til toppen
OVERTRÆDELSER
I retlig henseende er overtrædelser af denne art en så væsentlig misligholdelse af forpligtelser ifølge medlemsskabet og lejeforholdet, at bestyrelsen kan og bør bringe medlemsskabet/lejeforholdet til øjeblikkeligt ophør, hvis påkrav om ophør af natophold ikke efterkommes.
BESTYRELSENS ANSVAR
Undlader en bestyrelse at forfølge konstaterede overtrædelser, kan pågældende bestyrelse ifalde ansvar for ikke pligtmæssigt at påse og forfølge den ulovlige benyttelse.
Bestyrelsen har et overordnet ansvar for at gældende love, deklarationer og vedtægter m.v. overholdes. Hvis en bestyrelse ser grunde til ikke at forfølge disse sager, er det min anbefaling, at man i hvert enkelt tilfælde indberetter forholdet til de påtaleberettigede myndigheder ifølge deklarationen, der typisk vil være den stedlige kommunalbestyrelse og kolonihaveforbundet for Danmark. Ved en sådan indberetning bør det oplyses, hvad det er for grunde, der har fået bestyrelsen til at opgive retsskridt til lovliggørelse af forholdene.
Bestyrelsen skal også være opmærksom på, at den omstændighed, at en kolonist har anmeldt og fået folkeregisteradresse på havelodden, absolut ikke er en lovliggørelse af bopælen, der kan fritage pågældende for retsforfølgning.
Eivind F. kramme/ Havebladet 5/2001

Retur til toppen

TVANGSAUKTION OVER BYGNING PÅ LEJET GRUND
En tvangsauktion er først og fremmest karakteriseret ved, at den er led i en kreditor-forfølgning, hvor initiativet og tvangen udgår fra ejerens kreditorer, idet ejeren ikke selv kan forlange tvangsauktion afholdt.
Ved tvangsauktion foretages bortsalg af den bygning i hvilken der forinden er gjort udlæg, f.eks. af en kreditor, der søger at inddrive et pengekrav. Et særligt kendetegn ved tvangsauktion er, at hæftelser, der ikke dækkes af auktionsbudet, bortfalder.
Retur til toppen
Regler på området
Vilkår for gennemførelse af tvangsauktion er fastlagt i lovgivningen, og det gælder også tvangsauktion over f.eks. et kolonihavehus på lejet grund.
Formålet med auktionsreglerne er at give en særlig sikkerhed for, at budsummen kommer alle rettighedshavere til gode, samt at tvangsauktionen gennemføres på en sådan måde, at der opstår mindst muligt tab for bygningens ejer.
Kun fogedretten kan afholde tvangsauktion over en fast ejendom. Auktionen afholdes i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, og praktisk talt altid på det stedlige fogedkontor.
Selve auktionen er offentlig og bekendtgøres på forhånd. Auktionen gennemføres ved at fogden opfordrer de mødte til at fremkomme med bud og overbud, der endeligt accepteres ved fogdens såkaldte hammerslag.
Det er sjældent, at alle rettighedshavere opnår dækning på en tvangsauktion. De dårligst prioriterede rettighedshavere bliver slettet som udækkede, hvorefter ejendommen principielt er renset for hæftelser.
Retur til toppen
Sagkyndig bistand
Fremgangsmåden ved opnåelse af udlæg, der følges op med en begæring til fogedretten om afholdelse af tvangsauktion, kræver normalt advokatbistand på grund af det komplicerede regelsæt, der regulerer tvangsauktioner. Derimod er der normalt ikke behov for sagkyndig bistand ved fremmøde i fogedretten, som budgiver og mulig auktionskøber, da nødvendig vejledning i forbindelse hermed gives af fogden.
Eivind F. Kramme, Havebladet 4/2001

Retur til toppen

HVAD ER EN FORENING ?
En haveforening er en forening af haver. Det véd vi alle, men hvad er egentlig den juridiske baggrund for en forenings evne til f.eks. at kunne optræde udadtil på medlemmernes vegne i retlig sammenhæng ?
Foreningernes land
Danmark er kendt som foreningernes land. Uanset dette har vi ikke lovgivning, der direkte regulerer en forenings retsforhold, som f.eks. for selskabers vedkommende.
Retur til toppen
Retspraksis
Denne retstradition efterlader imidlertid ikke foreningen som en retsløs juridisk enhed. Den retlige regulering af foreningers retsforhold er i mangel af generel lovgivning reguleret af retspraksis, der bl.a. har fastlagt generelle retningslinier for, hvad der er lovligt og ikke er lovligt i foreningsforhold.
Retur til toppen
Vedtægten
Fundamentet for foreningens retlige eksistens og virke er foreningsvedtægten. Kan denne ikke løse en opstået retskonflikt, kommer almindelige foreningsretlige grundprincipper ind i billedet som grundlag for udfyldning af vedtægten. 
Et særligt kendetegn ved den form for forening, kolonihaver er organiseret under, er formålet, der ikke er at opnå økonomisk fortjeneste til medlemmerne, men alene at skabe og fastholde de ideelle værdier, der er knyttet til det at være kolonist.
Retur til toppen
Kolonihaveforbundets Standardvedtægt
For at give de enkelte haveforeninger det bedst mulige redskab til styring af foreningernes retlige forhold, har Kolonihaveforbundet for DK udarbejdet en standardvedtægt. Denne vedtægt, der bl.a. er et resultat af årelange erfaringer fra retslivet i kolonihaverne, fremstår i dag som et velegnet grundlag for en kolonihaves retlige virke. Hvis der ved anvendelsen af Kolonihaveforbundets standardvedtægt skulle opstå en tvist ved anvendelse af denne vedtægt, dækker Forbundet for DK udgiften hertil.
Eivind F. Kramme, Havebladet 3/2001

Retur til toppen

OM EJERSKAB OG BRUGSRET 
Ejeren af et kolonihavehus kom i den ulykkelige situation, at hendes kolonihavehus blev overtaget af en køber på tvangsauktion, hvorefter haveforeningen nægtede at optage køberen som medlem af haveforeningen og dermed som lejer af den havelod hvor huset er opført.
Retur til toppen
Hvad sagde retten ?
Byretten er nu kommet til det resultat, at køberen på tvangsauktion samtidig fik krav på at blive medlem af haveforeningen og dermed også ret til at overtage lejemålet. Da haveforeningen efter rettens opfattelse ikke kunne nægte auktionskøberen medlemskab af haveforeningen, blev haveforeningen pålagt at betale auktionskøberen erstatning for de udgifter, køberen havde afholdt i forbindelse med erhvervelsen.
Retur til toppen
En uacceptabel afgørelse
Da det fortsat er Kolonihaveforbundets opfattelse, at en køber af et kolonihavehus på tvangsauktion ikke samtidig erhverver et krav på at blive optaget som medlem af pågældende haveforening, er sagen anket til Østre Landsret, som herefter endeligt skal afgøre, om en haveforening er forpligtet til at optage medlemmer i andre tilfælde, end hvor salg af et kolonihavehus med tilhørende brugsret til havelod opfylder de almindelige betingelser ifølge haveforeningens vedtægter.
Retur til toppen
I det foreliggende tilfælde, hvor haveforeningen ufrivilligt blev ejer af et kolonihavehus, må det påførte tab søges dækket ved videresalg, men selv herefter kan haveforeningen næppe undgå at sidde tilbage med et tab.
Det bliver interessant at se, om Landsretten også kommer til det resultat, at en haveforening der overholder gældende vedtægter og respekterer forpligtelser over for en lejer, dermed kan komme til at bøde for lejerens manglende betaling af gæld, der er haveforeningen uvedkommende.
Jeg forventer tidligst at kunne orientere om Landsrettens afgørelse til efteråret.
Eivind F. Kramme, Havebladet 1/2001

Retur til toppen

Standardvedtægter m.m.
Revision af Kolonihaveforbundets standardvedtægt for en haveforening med tilhørende standardbreve og lejeaftale er færdig for denne gang.
Jeg skal anbefale, at haveforeningerne allerede nu forbereder overgang til den nye standardvedtægt, så denne kan blive vedtaget på førstkommende ordinære generalforsamling.
Behov for ny vedtægt
Når jeg bistår haveforeninger i f.eks. sager om ophævelse af lejemål, ser jeg ofte vedtægter, som trænger gevaldigt til at blive moderniseret, så de kan fremstå som et effektivt juridisk redskab, når der skal løses problemer.
For et mindre honorar kan haveforeningerne få juridisk bistand med opfyldelse af evt. behov for individuelle ændringer eller tilføjelser.
Retur til toppen
Formålet med den nye vedtægt
Revisionen af vedtægten har ikke betydet indholdsmæssige ændringer på en sådan måde, at medlemmernes retsstilling er blevet forringet. Formålet har først og fremmest været at gennemføre formuleringsmæssige præciseringer og redaktionel tilpasning af bestemmelser i standardvedtægten, så disse korresponderer med tilsvarende bestemmelser i lejeaftalen.
Det har også været vigtigt at få indføjet en mulig retlig konsekvens af misligholdelse, f.eks. udsættelse af den lejede havelod ved en umiddelbar fogedforretning. Specielt på dette punkt skal bestyrelsen fortsat være klar over, at indholdet af en haveforenings vedtægt ikke i sig selv udgør er en garanti for, at et retsskridt som f.eks. en fogedforretning kan gennemføres. Her er det beviser for misligholdelsen, der er afgørende.
Eivind F. Kramme, Havebladet 5/2003

Retur til toppen

Har du råd til at låne din nabos trailer?
Kolonihavefolket er kendt for at være et meget socialt og meget hjælpsomt folkefærd, hvilket i sig selv er en god ting, men det kan blive en dyr historie at låne naboens trailer en formiddag for at køre til byggemarkedet og hente materialer til ombygningen eller for at hente nye planter til haven.
Ifølge den danske lovgivning, nærmere bestemt Christian den 5.s Danske Lov fra 1683, skal lånte ting leveres ”lydefrit” tilbage. Det betyder, at den lånte trailer skal afleveres i samme stand, som man overtog den i.
Retur til toppen
Skader på lånte trailere 
Er traileren ikke kaskoforsikret, må låneren selv betale af egen lomme for en eventuel sket skade i låneperioden. Mange tror fejlagtigt at deres private ansvarsforsikring under familieforsikringen dækker en eventuel skade på en lånt trailer, men det gør den altså ikke. Ansvarsforsikringen dækker ganske rigtigt ansvaret for lånte indbogenstande og dermed også skade på lånte indbogenstande, men en trailer er ikke en indbogenstand og derfor ikke dækket. 
Det er derfor vigtigt at forhøre sig, om den trailer, som man har tænkt sig låne af en anden, er kaskoforsikret eller ej. Er den ikke det, skal man være opmærksom på, at udlåneren med lovgivningen i hånden kan kræve, at man erstatter den skete skade. Så hvis uheldet er ude, kan både den økonomiske omkostning blive meget stor, og det gode naboskab kan ryge sig en tur. 
Ejeren af traileren er den eneste, der kan tegne en kaskoforsikring på traileren, og det er ikke muligt at tegne en korttidskaskoforsikring f.eks. for en weekend eller en uge. Som oftest er folks trailere desværre ikke kaskoforsikret, selv om det ikke koster alverden.
Retur til toppen
Skader på andre og andres ting
Den skade, som man forvolder på andre eller andres ting med den lånte trailer, vil altid være dækket af den trækkende bils lovpligtige ansvarsforsikring, som alle biler skal have i henhold til Færdselsloven.
Den nævnte problematik gælder også, hvis man tager imod tilbuddet om at låne en trailer i byggemarkedet til at køre sine materialer eller planter hjem i. Det lyder umiddelbart både tillokkende og nemt, men det kan som sagt få store økonomiske følger.
Michael Espersen, Havebladet 1/2003

Retur til toppen

Ulovlig helårsbeboelse
I mange haveforeninger bliver der fortsat gjort ihærdige forsøg på at komme problemet med benyttelse af kolonihavehuse som helårsbeboelse til livs. 
Bestyrelsesansvaret
Jeg har I et tidligere indlæg været inde på bestyrelsesansvaret for opfølgning på konstaterede ulovligheder og har samtidig beroliget haveforeningernes bestyrelser ved at fremhæve, at opfyldelse af dette ansvar kun kræver, at bestyrelsen foretager aktive skridt til at søge problemet løst, og ikke blot passivt forlader sig på tingenes tilstand ud fra en følelse af uoverkommelighed.
Retur til toppen
Hvad skal bestyrelsen gøre
 Den fremgangsmåde, jeg anbefaler i disse sager, er fortsat, at man udvælger et eller flere tilfælde af klare overtrædelser. Derefter bør formanden og f.eks. kassereren personligt overbringe den skrivelse, hvori haveforeningen fremsætter påkrav om, at det ulovlige forhold bringes til ophør, da lejeaftalen i modsat fald bliver ophævet. Kolonihaveforbundet har udarbejdet nye reviderede standardskrivelser, som kan rekvireres på forbundskontoret.
Retur til toppen
Hvor bliver sagerne behandlet
 Sager om ulovlig helårsbeboelse indbringes for civilretten, hvor der er mulighed for at føre de nødvendige beviser for det ulovlige forhold.
Beviser
Jeg er klar over, at overtrædere af forbudet mod anvendelse af kolonihavehuset til helårsbeboelse ofte er hårdnakkede bestridere af det ulovlige forhold og f.eks. henviser til en folkeregisteradresse uden for kolonihaven. Vi har imidlertid ved domstolene en såkaldt fri bevisbedømmelse, der betyder, at beviset for den ulovlige helårsbeboelse kan føres på enhver måde, herunder ved f.eks. afhøring af vidner og optagelse af fotos, der klart indikerer den ulovlige anvendelse af kolonihavehuset.
Eivind F. Kramme, Havebladet 3/2003

Retur til toppen

Bør kolonihaveforeningen tegne en arbejdsskadeforsikring?
Der er forsikringspligt for kolonihaveforeningen, hvis den f.eks. har personer ansat til at passe de grønne områder. Det samme gør sig gældende, hvis en forening har antaget fremmed ulønnet hjælp til at udføre arbejde – det kunne f.eks. være en pensionist, der passer de grønne områder. 
Fremgår det af en forenings vedtægter, at medlemmerne har pligt til at deltage i fællesarbejde eller på skift skal slå græs på fællesarealerne, klippe hæk og beskære træer, skal foreningen ikke tegne en arbejdsskadeforsikring for dette arbejde, idet der er tale om mindre og sædvanlige arbejdsopgaver, som ikke nødvendigvis kræver fagfolk og arbejdskraft udefra.
Retur til toppen
Træfældning kræver en arbejdsskadeforsikring 
Typisk kan det være vanskeligt at afgøre, om der er forsikringspligt for kolonihaveforeningen i forbindelse med foreningens fælles arbejdsdage. Men indkalder foreningen f.eks. til et fællesarbejde, hvor der skal fældes træer, bygges redskabskur eller laves legeplads, er der tale om arbejde, der falder uden for, hvad der er normalt for et foreningsmedlem. Og i sådanne tilfælde skal foreningen have en arbejdsskadeforsikring i tilfælde af, at et af medlemmerne kommer til skade. I praksis vil det altid være den aktuelle sag, der er afgørende for, om det udførte arbejde foregår i et ansættelseslignende forhold og dermed ligger inden for eller uden for arbejdsskadelovens rammer.
Medlemmer af kolonihaveforeningens bestyrelse indgår ikke automatisk i et ansættelsesforhold med deraf følgende forsikringspligt for foreningen. Tværtimod vil man typisk forvente at medlemspligten for et bestyrelsesmedlem er mindst lige så omfattende som hos et menigt medlem af foreningen.
Retur til toppen
Kolonihaveforeningens medlemmer hæfter solidarisk 
Hvis det viser sig, at en skade ligger inden for arbejdsskadelovens rammer og dermed ville have været dækket af en arbejdskadeforsikring, og foreningen af en eller anden grund ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, så vil den tilskadekomne i første omgang få sin erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen. Men Arbejdsskadestyrelsen vil efterfølgende gøre regres over for foreningen, hvilket vil sige, opkræve kolonihaveforeningens øvrige medlemmer solidarisk for den udbetalte erstatningen til det tilskadekomne medlem. Som forening hæfter man solidarisk, og hele erstatningen kan principielt opkræves hos et hvilket som helst medlem, som så efterfølgende må søge sit tilgodehavende inddrevet hos de øvrige. Endvidere vil foreningen skulle betale en bøde, fordi den ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring.
Konklusionen er, at det kan blive rigtigt dyrt at undlade at tegne en arbejdsskadeforsikring, hvis man fungerer som arbejdsgiver.
Retur til toppen
Eksempel 1 
Et medlem af en forening anmeldte en rygskade, som var opstået under en arbejdsweekend, hvor den pågældende var beskæftiget med hårdt gravearbejde i forbindelse med plantning af nye træer på foreningens område. Den Sociale Ankestyrelse fandt,at det pågældende arbejde ikke lå ud over, hvad der må anses som almindelig deltagelse i foreningens arbejde.
Derfor var medlemmet ikke berettiget til erstatning fra en arbejdsskadeforsikring. Kolonihaveforeningen havde ikke forsikringspligt.
Retur til toppen
Eksempel 2 
Et medlem af en forening var udlært murer og reparerede sammen med to andre medlemmer foreningens fælles ejendom udvendigt. Ved arbejdet faldt han ned fra et stillads og afgik ved døden. Den Sociale Ankestyrelse fandt, at afdøde ved det pågældende arbejde udførte en arbejdsopgave, som lå ud over, hvad man med rimelighed kan forvente, at et medlem af en forening påtager sig. 
Den Sociale Ankestyrelse fandt derfor, at afdøde måtte betragtes som værende i et ansættelsesforhold efter loven, og derfor var hans efterladte berettiget til erstatning fra en arbejdsskadeforsikring. 
Det beløb, som kolonihaveforeningens medlemmer tilsammen skal erstatte, hvis der ikke er tegnet arbejdsskadeforsikring, kan løbe helt op i 1.555.000 kr.
Michael Espersen, Havebladet 3/2003

Retur til toppen

Gør-det-selv-arbejde - dækker forsikringen?
Ofte bliver den idylliske summen i kolonihaverne lidt mere snerrende, nemlig når kolonihavefolket går i gang med at ”gøre-det-selv”, for det næsten er en del af den kultur, der hører med til det at have en kolonihave. Hvad dækker forsikringen egentlig hvis gør-det-selv-arbejdet går galt?
Tit og ofte kan gør-det-selv-arbejdet være udført med et resultat, som ligger fuldt på højde med det arbejde, som fagfolk udfører, og så er der ingen problemer rent forsikringsmæssigt. Når det er sagt, skal det også nævnes, at der desværre også er meget af det udførte gør-det-selv-arbejde, der ikke er særlig godt, og her kan det få nogle meget ubehagelige konsekvenser for, hvordan forsikringen dækker. Det som desværre sker ind i mellem er, at gør-det-selv-manden benytter sig af lidt billigere og dermed dårlige materialer, eller han vælger en forkert eller for svag konstruktion i forbindelse med ombygningen af f.eks. en tagkonstruktion.
Retur til toppen
Gør som Praktiske Gris
Hvis det i forbindelse med en kraftig storm – eller som i 1999 en orkan – viser sig, at f.eks. tagkonstruktionen er fejldimensioneret f.eks. med for smalle lægter, og det har medført at taget er blæst af huset, så vil forsikringsselskabet ikke have problemer med at afvise at dække skaden på grund af fejlkonstruktionen. I den forbindelse er moralen fra den kendte historie om de tre små grise simpel men sand: Man skal bygge solidt. Ellers kan det blive en dyr historie for gør-det-selv-manden. 
Det samme vil gøre sig gældende, hvis man selv vælger at montere den nye vaskemaskine, og man i den forbindelse undlader at bruge en godkendt slangepatron med slangebinder, men blot bruger et gammeldags spændebånd. Det kan medføre en større vandskade, og i den situation vil forsikringsselskabet kunne påberåbe sig, at der er udvist grov uagtsomhed. Resultatet kan blive, at der bliver gjort fradrag i erstatningen, og hvis tilfældet er groft nok, vil erstatningen helt bortfalde.
Retur til toppen
Gør-det-selv-manden kommer også til skade
Flere og flere kommer til skade i forbindelse med gør-det-selv-arbejde. Det skyldes for det første det stigende antal af gør-det-selv-håndværkere, men også den mere intensive brug af motoriserede maskiner – som gør-det-selv-manden efterhånden ikke kan undvære – spiller en rolle på skadestatistikkerne. Der er efterhånden ingen grænser for, hvad man kan få af el-værktøj, og mange af maskinerne er ikke helt ufarlige. Vinkelslibere, stiksave, el-høvle og andre uundværligheder er i dag hver mands eje. 
Hvis uheldet er ude, og der ryger en finger eller to med i købet, skal man vide, at det kun er ens egen ulykkesforsikring, som vil dække den invaliditet, som ulykkestilfældet kan medføre. Og selv om godt 70 pct. af alle voksne danskere er dækket af en ulykkesforsikring, enten privattegnet eller via fagforening eller arbejdsgiver, opnår de ikke altid fuld erstatning for det tab, de lider, hvis de efter en ulykke må sige deres job op pga. invaliditet. Erstatningen fra en ulykkesforsikring fastsættes nemlig alene i forhold til den legemsdel, som er beskadiget og tager ikke hensyn til f.eks. tab af erhvervsevne.
Retur til toppen
Skomager bliv ved din læst
Det er ikke forbudt at gøre tingene selv, som nogle håndværkere desværre fejlagtigt hævder. Der er dog visse typer af bl.a. el-arbejde og vvs-arbejde, som man ikke selv må udføre. Det vigtigste er, at man som gør-det-selv-mand ved, hvad man laver, og ikke mindst skal man vide, hvornår ens færdigheder som gør-det-selv-mand ikke rækker. Det kan hurtigt gå galt, og de økonomiske konsekvenser kan blive meget store. Altså: Hvis du gør-det-selv, så gør det rigtigt. Ellers må du kontakte en professionel fagmand, og betale hvad det koster.
Michael Espersen, Havebladet 4/2003

Retur til toppen

Goodwill
I juridisk henseende er goodwill et aktiv, som en igangværende forretning repræsenterer i form af den kundekreds forretningen kan regne med.
Goodwill i Kolonihaven
Jeg har i kolonihavesammenhæng mødt begrebet goodwill i sager, hvor en haveforenings bestyrelse har anmodet om min bistand med overdragelse af haveforeningens nærbutik.
Ved disse overdragelser erfarer bestyrelsen ofte, at der uofficielt afkræves den nye forpagter en ganske betydelig betaling udover vurderingsprisen for varelager, indretning, driftsinventar- og materiel.
Grundprincip
Retur til toppen
Det er et grundlæggende princip for kolonihavebevægelsen, at kolonihaven med hertil hørende funktioner er en social foreteelse, som skal behandles derefter i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i Kolonihaveforbundets vedtægt. Denne indeholder bl.a. bestemmelse om at modvirke enhver form for kapitalvinding ved afhændelse af haver og kolonihavehuse. 
Bestyrelsen bør vide, at det samme gælder ved overdragelse af forpagtning af en kolonihaves nærbutik. Ved disse overdragelser er det ikke lovligt også at kræve betaling for goodwill. 
Pas på !
Jeg skal opfordre bestyrelsen til at være opmærksomme på overdragelsesvilkår om f.eks. betaling for goodwill. Bestyrelsen bør gribe ind over for sådanne ulovlige vilkår ved selv at udpege en ny forpagter og fastsætte vilkår for forpagtningens overdragelse efter gældende vurderingsregler.
Eivind F. Kramme, Havebladet 4/2003

Retur til toppen

Det kan blive dyrt at sige ja tak til en bestyrelsespost! 
Når man vælges ind i en bestyrelse i en kolonihaveforening gør man det typisk helt frivilligt og man får typisk heller ikke noget for det. Man gør det, fordi man har interesse for bestyrelsesarbejdet, og fordi man ønsker at være med til at gøre noget for den forening, man nu en gang er medlem af. 
Men selv om bestyrelsesarbejde er en frivillig sag, kan man ikke friholde sig for det ansvar, der kan være forbundet med arbejdet i bestyrelsen. Det forpligter! - og opfylder man ikke disse forpligtelser, kan man erstatningsretligt blive draget til ansvar. Det er et faktum, de færreste tænker på under "valgkampen". 
Retur til toppen
Bestyrelsen hæfter solidarisk
Som bestyrelsesmedlem har man pligt til at føre relevant tilsyn med foreningen og dens drift, herunder også de økonomiske forpligtelser foreningen påtager sig. Samtlige bestyrelsesmedlemmer inkl. suppleanter hæfter solidarisk for de fejl og forsømmelser, som bestyrelsen begår. At hæfte solidarisk vil sige, at den, som har lidt et tab, rent juridisk kan gå til et hvilket som helst medlem af bestyrelsen og kræve erstatning. Det "uheldige bestyrelsesmedlem" må så efterfølgende gå "tiggergang" hos de andre bestyrelsesmedlemmer for at indkræve deres andel af erstatningskravet. Risikoen for at en eller flere af de andre medlemmer ikke kan betale bliver dermed det "uheldige" medlems. Det er dog en betingelse for at kunne kræve erstatning, at der er lidt et økonomisk tab. Som bestyrelsesmedlem, hvad enten der er tale om en stor virksomhed eller en lille kolonihaveforening, er man oppe imod den "iskolde jura", hvis uheldet er ude.
Retur til toppen
Bestyrelsen kan tegne en ansvarsforsikring
Men fortvivl ikke. Bestyrelsen kan dække sig ind mod eventuelle erstatningskrav, idet haveforeningen kan og bør tegne en bestyrelsesansvarsforsikring for den siddende bestyrelse. Alt anden vil være urimeligt, da der som tidligere nævnt er tale om både frivilligt og ulønnet arbejde. Hvis dette så oven i købet skulle kunne medføre, at man som bestyrelsesmedlem mødes med et økonomisk byrdefuldt erstatningskrav, vil de fleste nok sige nej tak for tilliden på generalforsamlingen og lade bestyrelsesposten gå til en anden.
Hvis kolonihaveforeningen har tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring kan den anmelde det krav, der er rejst og dermed "videresende" det eventuelle erstatningskrav til forsikringsselskabet. Selskabet indtræder og bistår foreningen og tager herunder stilling til kravet og yder om nødvendigt tillige advokatbistand. Hvis der er tale om et retmæssigt krav, vil forsikringsselskabet udbetale erstatning til skadelidte, evt. med fradrag af selvrisiko. Er der ikke tale om et retmæssigt krav vil forsikringsselskabet afvise kravet og igen, om nødvendigt, bistå foreningen under en eventuel retssag. Der er altså både tale om en sikring af bestyrelsen og en administrativ afhjælpning af bestyrelsen og foreningen i forbindelse med et eventuelt erstatningskrav.
Det er meget vigtigt at slå fast, at det erstatningskrav, man kan blive påkrævet i forbindelse med bestyrelsesarbejde, ikke er dækket af den private ansvarsforsikring, som er en del af Familieforsikringen - eller indboforsikringen, som nogle kalder den. 
Retur til toppen
Eksempler på sager med bestyrelsesansvar til kolonihaver:
Eksempel 1
Bestyrelsen for en haveforening etablerer en børnelegeplads, som man på generalforsamlingen har besluttet at opføre. Bestyrelsens opgave består i, dels at finde ud af hvor legepladsen skal placeres, dels at indkøbe legeredskaber, dels at rekvirere håndværkere til at etablere legepladsen. Da den står færdig har den kostet i alt kr. 40.000. Kort tid herefter påbyder kommunen legepladsen flyttet/nedlagt, fordi der foreligger en bestemmelse om, at intet må opføres det pågældende sted, en bestemmelse som bestyrelsen har overset i forbindelse med planlægningen af legepladsen. Flytningen af legepladsen koster ca. kr. 25.000, et beløb som bestyrelsen vil være ansvarlig for, da der er tale om en merudgift for haveforeningen grundet en fejl begået af bestyrelsen. 
Hvis der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring vil denne yde erstatning. Hvis dette ikke er tilfældet, kan de øvrige haveforeningsmedlemmer kræve, at bestyrelsen betaler merudgiften.
Retur til toppen 
Eksempel nr.2
På vegne af en haveforening ansøger bestyrelsen om 100.000 kr. til at renovere kloaksystemet i haveforeningen. Et af vilkårene for at opnå støttebeløbet er, at bestyrelsen senest 2 mdr. efter at renoveringen er tilendebragt, meddeler kommunen dette i et særligt skema over de samlede renoveringsudgifter. Ved en fejl overskrider bestyrelsen denne frist og støttebeløbet på de kr. 100.000 bortfalder automatisk. Bestyrelsen er erstatningsansvarlig, da den har undladt at indsende skemaet, hvilket betyder at haveforeningens medlemmer bliver pålagt en merudgift på de manglende 100.000 kr.
Igen gælder, at hvis der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring vil denne yde erstatning. Hvis det ikke er tilfældet, kan de øvrige haveforeningsmedlemmer kræve, at bestyrelsen betaler merudgiften.
Michael Espersen, Havebladet 2/2003

Retur til toppen

HVAD KAN FOGDEN?
Fogedretten viser sig ofte at være en kostbar omvej i udsættelsessager.
I en række tilfælde har haveforeninger forsøgt at få løst medlemmers adfærdsproblemer ved ophævelse af medlemskabet med efterfølgende begæring til fogedretten om udsættelse af pågældende fra den lejede havelod.
Manglende betaling af haveleje
Den direkte vej til offentlig magtanvendelse - også kaldet umiddelbar fogedforretning - har imidlertid vist sig at være problematisk i de tilfælde, hvor grundlaget for ophævelsen er andet end misligholdelse med betaling af haveleje, hvor der normalt ikke er problemer med at gennemføre udsættelse ved fogdens hjælp forudsat, at den af Kolonihaveforbundet anviste fremgangsmåde ved anvendelse af påkravsskrivelse er fulgt.
Retur til toppen
Anden misligholdelse 
Hvis misligholdelsen derimod f.eks. skyldes ulovlig vinterbeboelse, grov tilsidesættelse af havens pasning eller anden overtrædelse af haveforeningens vedtægt, har situationen ved fogedretten vist sig at være en ganske anden, idet fogedretten i disse tilfælde nægter at udsætte pågældende fra lejemålet uanset, at der fra haveforeningens side er fremlagt klare beviser for misligholdelsen.
Bevisførelse 
Fogedretten på Frederiksberg er i en for nylig afgjort sag fremkommet med det i kolonihavesammenhæng opsigtsvækkende synspunkt, at en erklæring om manglende havevedligeholdelse afgivet af Kolonihaveforbundets havekonsulent, ikke har nogen egentlig bevisværdi, da der er tale om en ensidigt indhentet erklæring. 
Vi har her et klart eksempel på, at fogedretterne i udsættelsessager kun tillader bevisførelse i meget begrænset omfang. 
Almindeligt civilt søgsmål 
Mine erfaringer fra fogedsager af denne art har medført, at jeg nu anbefaler haveforeningerne, at der ved anden misligholdelse end betalingsmisligholdelse konsekvent anlægges et almindeligt civilt søgsmål for at opnå rettens anerkendelse af ophævelsens lovlighed. Opnås dette er vejen banet for udsættelse ved en umiddelbar fogedforretning.
Eivind F. Kramme, Havebladet 2/2003

Retur til toppen

Overdragelse af indbo
Hovedprincipper
Der arbejdes fra Forbundets side på en præcisering af hovedbestemmelser om haveafståelser ud fra det hovedprincip, at overdragelse af et kolonihavehus ikke kan betinges af samtidig forpligtelse til køb af indbo og redskaber m.v.
Et andet hovedprincip er, at der ved investeringer på en lejet havelod til kolonihaveformål, ikke må finde nogen form for kapitalvinding sted ved salg.
Pris for indbo
Hvis der i forbindelse med salg samtidig ønskes overdraget noget indbo, skal prisen for dette indbo være rimelig ud fra en almindelig vurdering af, hvad dette indbo må antages at kunne indbringe ved salg til anden side uden sammenhæng med overdragelse af et kolonihavehus.
Fremgangsmåde
Enkle og klare regler om salg af indbo og redskaber, som skal gøre det lettere for en bestyrelse at administrere overdragelser, kræver at sælger afleverer en inventarliste til vurderingsudvalget med angivelse af, hvilket indbo m.v. der ønskes overdraget og til hvilken pris.
Vurderingsudvalget afgiver sin indstilling til bestyrelsen, der endeligt enten godkender indstillingen eller ændrer denne, hvorefter sælger og køber kender de samlede økonomiske vilkår for overdragelsen.
Troværdig respekt for de ufravigelige hovedprincipper for overdragelser kan opnås ved en sådan fremgangsmåde.
Eivind F. Kramme, Havebladet 2/2001

Retur til toppen

Er frivilligt arbejde skattepligtigt ?
Der forekommer sikkert haveforeninger, hvor det kan være vanskeligt at finde medlemmer til en større frivillig indsats for fællesskabet uden at der i hvert fald ydes delvis økonomisk kompensation under en eller anden form.
Hvis en haveforening betaler f.eks. bestyrelsesmedlemmer for arbejde udført for haveforeningen, kan foreningen risikere skattemæssigt at blive ligestillet med virksomheder, hvor der skal trækkes skat , AM-bidrag m.v. Det er uden betydning om man er valgt på en generalforsamling eller blot har meldt sig frivilligt.
Mindstegrænse
For ikke at pålægge foreninger mere administrativt arbejde end højest nødvendigt, gælder  en mindstegrænse i de foreninger, der som led i deres skattefri virksomhed udbetaler bestyrelseshonorar. Hvis honoraret til det enkelte bestyrelsesmedlem eller andre er på 1.500 kr. eller derunder, skal foreningen ikke trække skat eller bidrag af honoraret, og foreningen er tilsvarende fri for at indsende oplysningsseddel til skattemyndighederne ved årets udgang.
Selvangivelsen
I øvrigt skal den slags ydelser selvangives, og hvis det modtagne beløb er på mindre end 1.500 kr. skal modtageren selv anføre beløbet på selvangivelsen. Skat og bidrag vil herefter blive trukket i forbindelse med udskrivelse af årsopgørelsen.
Eivind F. Kramme, Havebladet 3/2002  

Retur til toppen

Foreningen bærer ansvaret for farlige legepladser
Det er helt almindeligt, at en kolonihaveforening - stor eller lille - har sin egen legeplads til foreningens børn. Desværre sker der hvert år mange ulykker med skader til følge, når børn leger på legepladser, uanset om der er tale om offentlige eller private legepladser.
Mange af skaderne sker, fordi legepladsen enten ikke er forsvarlig indrettet, eller fordi legeredskaberne ikke er ordentlig vedligeholdt. Dette forudsætter dog, at den uforsvarlige indretning eller manglende vedligeholdelse er årsag til skaden. I en haveforening er lejeren lig med foreningens medlemmer. Disse hæfter en for alle og alle for en, hvilket vil sige, at de er solidarisk ansvarlige. Det indebærer, at skadelidte kan gå til et hvilket som helst medlem af foreningen med sit erstatningskrav. Mange vil dog vælge at gå til foreningens formand med erstatningskravet, da han eller hun tegner foreningen. Formanden må herefter, hvis kravet fastholdes overfor denne alene, søge at hente den eventuelle erstatning der skal betales hos de enkelte medlemmer.
Retur til toppen
Eksempel
En haveforening har indrettet en legeplads på et fællesareal for 2 år siden. Foreningens medlemmer har selv stået for planlægning og bygning af legepladsen. For ikke at ødelægge græsset under gyngestativet lagde man nogle fliser. En dag falder den 8-årig Rikke af gyngen ved et uheld. Rikke falder så uheldigt, at hun rammer fliseunderlaget og brækker ryggen, hvilket betyder, at hun bliver lam fra brystet og ned.  Hvis foreningen havde etableret er korrekt stødabsorberende faldunderlag, ville Rikke ikke have brækket ryggen. Foreningen har derfor begået en fejl ved ikke at have lavet et blødt stødabsorberende underlag under gyngen, og denne fejl har ført til skaden. Fejlen er ikke årsag til, at Rikke falder af gyngen. Det er imidlertid heller ikke det afgørende. Det afgørende er, at Rikke da hun rammer underlaget ikke er beskyttet, som man kunne forvente. Det betyder, at foreningen kan blive gjort ansvarlig for Rikkes personskade, og at foreningens medlemmer kan blive mødt med kravet om, at der skal betales erstatning til Rikke i henhold til Erstatningsansvarsloven. Det kan ved meget alvorlige skader  beløbe sig til mellem 1,5 og 2 mio. kroner. Hvis foreningen har tegnet relevant ansvarsforsikring dækker denne som udgangspunkt kravet. Har foreningen imidlertid ikke tegnet relevant ansvarsforsikring, kan Rikke eller hendes forældre gå til et hvilket som helst medlem af foreningen med erstatningskravet, da alle medlemmerne hæfter solidarisk. Det medlem, der bliv mødt med kravet, kan ikke undgå at betale, hvis der er ansvar for skaden, og det bliver dette medlems opgave efterfølgende at forsøge at få de andre medlemmer af foreningen til at betale deres andel. 
Det betyder, at Tage Olsen, som købte en kolonihave i foreningen for et år side, og som i weekenden har været så heldig at vinde 1 mio. kroner i Lotto, er i risiko for at måtte aflevere hele gevinsten til Rikke, hvis hun retter kravet mod ham. Han kan derefter kun håbe på, at han efterfølgende kan hente pengene hos de andre medlemmer. Og det har ikke nogen betydning, at Tage Olsen ikke selv boede i foreningen, da gyngen blev sat op. Han er medlem af en forening og hæfter derfor som udgangspunkt solidarisk med de andre medlemmer for foreningens forpligtelser. Også for dem, der er udløst af fortidens synder. Selv om Tage Olsen har gjort foreningens bestyrelse opmærksom på det uheldige forhold med gyngestativets underlaget, vil dette ikke ændre på hans situationen. Netop det at han er opmærksom på, at der er noget galt, kræver at han aktivt gør opmærksom på dette ved foruden at meddele bestyrelsen det også gør opmærksom på det i forhold til eventuelle kommende skadelidte. Det vil sige, at han ved gyngestativet skal gøre opmærksom på, at det kan være forbundet med fare at benytte gyngestativet pga. af det forkerte underlag. Herefter vil han formentlig kunne gå fri for ansvar.
Retur til toppen
Forsikringsdækning
Hverken Tage Olsens eller nogle af de andre kolonisters private ansvarsforsikring dækker betalingen af erstatning til Rikke, da det egentlige foreningsansvar ligger uden for den private ansvarsforsikrings dækningsområde. Det er derfor af afgørende betydning, at foreningen sørger for at have en ansvarsforsikring, hvilket typisk er en dækning under ejendomsforsikringen.
Hvis det viser sig, at bestyrelsen f.eks. har fået påtalt fejlen ved underlaget, men intet har foretaget sig, er situationen en anden. I så fald vil kravet kunne rettes imod bestyrelsen som enhed. Medlemmerne af bestyrelsen hæfter ligeledes solidarisk. For at undgå personlige krav mod bestyrelsesmedlemmerne er det derfor også af afgørende betydning, at foreningen tegner en bestyrelsesansvarsforsikring.
Private ulykkesforsikringer
Hvis der er tegnet en ulykkesforsikring på barnet vil den også dække i den beskrevne situation, men her er det dog værd at bemærke, at kun hvert 3. barn under 18 år er dækket af en privattegnet ulykkesforsikring. Og selv om barnet har sin egen ulykkesforsikring, vil forældrene stadig retmæssigt kunne kræve erstatning fra de ansvarlige i henhold til erstatningsansvarsloven.
Selv om der er tale om en privat legeplads i en haveforening, skal man være opmærksom på, at hvis børn uden for foreningen, der har adgang til legepladsen, f.eks. fordi den er alment tilgængelig, kommer til skade pga. fejl eller mangler ved legepladsen, vil foreningen ligeledes kunne drages til ansvar for dette - også selv om de "uvedkommende" ikke har noget at gøre på området.
Retur til toppen
Hvad er årsag til skaderne? 
Skademuligheder er mange, og i princippet er det kun fantasien, som sætter grænser. Foruden det nævnte problem med faldunderlaget under gyngen, skal man også være opmærksom på, om gyngen sidder ordentlig fast i stativet, dvs. om der er skruer eller bolte, der er ved at løsne sig. Hvis gyngen består af et gummidæk, skal der være huller i dækket, således at regnvand kan løbe ud, ellers vil dækket rådne med tiden. Og hvis gummidækket er ophængt i kæder, skal man sørge for, at leddene er præcis så store eller små, at et barn ikke kan få fingrene i klemme. Man kan eventuelt beklæde kæderne med plastik. Man skal sørge for, at afstanden fra gyngen til underlaget er mindst 40 cm. for at undgå, at barnet får gyngen i hoved efter et eventuelt fald, og endelig skal man tilse, at selve gyngestativet er intakt og bæredygtigt.
Når der er tale om vipper, er det vigtigt, at der er noget, som kan tage af for stødet, f.eks. et gummidæk, hvilket også vil kunne begrænse omfanget af en skade, hvis barnet får foden i klemme. Endvidere skal vippens fundament være gravet godt ned i jorden, så barnet ikke ved fald kan komme til skade på det.
Med hensyn til klatrestativer og rutschebaner er det vigtigt, at der ikke er sprækker, hvor barnet kan få fingrene i klemme, eller hvor løse snore, tørklæder og lignende kan sætte sig fast og forårsage kvælning.
Det er vigtigt at få slået fast, at når der er tale om private haveforeninger, andels- eller ejerforeninger, bærer foreningens medlemmer ansvaret i fællesskab, men at dette ansvar kan forsikres.
Karen Sveistrup, konsulent i Forsikringsoplysningen, Havebladet 3/2002

Retur til toppen